Morten Uhrskov Jensen: Facebooks ”rådgivende organ” er massivt overrepræsenteret af politisk korrekte
11. maj 2020
Ytringsfriheden kan kun få trangere kår med Mark Zuckerbergs nyeste tiltag mod fri tale.
Jacob Mchangama, vores hjemlige allestedsnærværende ”ekspert” i ytringsfrihed, kalder det ”et spændende eksperiment”, at facebook vil lade et vogternes råd på 20 personer afgøre væsentlige spørgsmål, hvad angår graden af censur på facebook.
Jo, men det er da spændende, at en værdipolitisk stærkt venstredrejet social platform – som har de facto monopol inden for sit område – nu vil styrke sig ved 20 rådgivere, der skal afgøre, om man må skrive dette eller hint på facebook.
Jeg synes ikke, at man skal hæfte sig så meget ved, at forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt har fået en af de 20 pladser. Thorning-Schmidt har notorisk aldrig været i stand til at leve op til de faglige krav, hendes positioner taget i betragtning, og hun vil ikke få et ord at skulle have sagt i dette råd.
Langt værre er det, som avisen Washington Examiner skriver på nettet, at en række af de øvrige 20 medlemmer er stærkt venstredrejede, når det handler om f.eks. indvandring. Det kan man se af, hvor og for hvem de tidligere har arbejdet (for).
Læs resten på Jyllands-Posten