Morten Uhrskov Jensen: Hvorfor jeg holdt med Donald Trump

Og hvorfor jeg ingen respekt har for mennesker, der ikke kan fokusere på politikken, men kun på manden.

Når jeg en dag lukker mine øjne, vil jeg politisk stadig huske på, at jeg var den første danske offentlige debattør, der håbede på, at Donald Trump ville vinde valget til præsident i 2016. Det skete på min nu hedengangne hjemmeside i juli 2015, og jeg kan derfor ikke længere bevise det. Jeg tænker dog, at ingen, der måtte have fulgt bare lidt med herinde, er i tvivl om, at det er korrekt.

I juli 2015 opdagede jeg, at en mærkelig mand, jeg godt havde hørt om før – primært som storentreprenør og pralhals – ville stille op til det amerikanske præsidentvalg i 2016. Han havde 16 andre republikanske udfordrere, og feltet var, sagde de kloge, så stærkt som nogensinde. Ted Cruz, Marco Rubio og Jeb Bush var iblandt dem. De tre blev i Donald Trumps mund til ”Lying Ted”, ”Little Marco” og ”Low Energy Bush”.

Fra begyndelsen var stilen lagt an, både fra Trumps tilhængere og modstandere. Alle kommentatorer, der priser sig af at være det, understregede, at Donald Trump ikke havde en chance i primærvalgene. Det havde han så alligevel, som man nok kan huske. Trump udraderede samtlige 16 modkandidater i Det Republikanske Parti, ret godt gået i betragtning af det rent ud sagt had, som han blev mødt med fra første dag.

Læs resten hos Jyllands-Posten

Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com