Morten Uhrskov Jensen: Hvornår er det berettiget #MeToo - og hvornår er det grasserende identitetspolitik?
19. september 2020
Grænserne for upassende adfærd er flydende og bliver lynhurtigt kapret af den yderste venstrefløj.
Man tør roligt sige, at coronaen netop nu overskygges af debatten om mænds uterlighed overfor kvinder. Det er som udgangspunkt fint nok, at det diskuteres, om i dette tilfælde kvinder bliver behandlet ordentligt af mandlige kolleger og chefer.
Folketingsmedlem for Liberal Alliance, Henrik Dahl, har haft adskillige kloge betragtninger på facebook om disse forhold, og han gjorde særligt indtryk på mig ved at berette om sine knap to år hos DR i årene 1988-90 med en række groteske eksempler på, hvad han selv kalder ”røvhulskultur”. Denne røvhulskultur gav sig konkret udslag i, at overordnede i DR nærmest konsekvent talte nedladende til underordnede. Derudover var vitterlig sexchikane mildest talt ikke ukendt.
Jeg har selv arbejdet som håndværker for ca. 30 år siden, og dengang var det ikke nødvendigvis nemt at være kvinde i en skurvogn. Der var så heller ikke ret mange kvinder, men det er ved at ændre sig. Allerede i 2002 kunne man se, at flere kvinder end mænd ønskede at uddanne sig til bygningsmaler.
Det begrænser sig ikke til de faglærte fag. I år, 2020, var 71 pct. af de optagne på Københavns Universitet på medicinstudiet kvinder.
Læs resten hos Jyllands-Posten