Morten Uhrskov Jensen: Europa på den anden side

6. maj 2021

Det er forholdsvist banalt at konstatere, at den vestlige civilisation står i et vadested mellem det gamle og nye. Det gamle er stort set forsvundet for vore øjne over de sidste mere end 50 år, og det nye, som vi venter på, er tydeligvis ikke dukket op endnu.

Det er ikke så meget spørgsmålet, om vi skal begræde tabet af den gamle orden – l’ancien régime i en moderne udgave – som sagen er, at vi skal finde ud af, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi kommer dertil på en måde, som det vestlige menneske kan leve med og af.

Den gamle verden anno før masseindvandringen kan ikke genskabes. Det virker måske tiltrækkende at kunne rulle tiden tilbage til dengang, hvor f.eks. denne artikels forfatter var barn i 1970’erne og kunne vokse op på den københavnske vestegn i Albertslund Kommune uden stort set at møde en indvandrer. Nå jo, der var en fra Jylland og dertil én pakistaner i niende klasse i skoleåret 1979/80.

Det er alt sammen lige meget nu. Vi vender som sagt aldrig tilbage dertil, men må i stedet se, hvordan vi kan gen- og omskabe et Danmark og et Europa, som danskere og europæere kan se som deres hjemland, som deres nationalstat og som deres fælleseuropæiske større hjemland. Forudsætningen for dette er naturligvis, at der finder omfattende hjemsendelser af utilpassede fremmede sted, men også når dette afgørende er opnået, er vi nået til et sted, som i hvert fald ikke bliver Europa anno dazumal.

Læs resten på Atterdag