Morten Uhrskov Jensen: Etnisk forskellighed er lig med langt større sandsynlighed for konflikt
28. marts 2021
Det er desværre blevet højst umoderne at sige dette indlysende.
I mit sidste blogindlæg, ”Der er åbenbart ingen ende på godhed pr. stedfortræder”, der handlede om ikkedanskerne med danske statsborgerskaber i lejre i Syrien, var der mange i tråden, der satte lighedstegn mellem det at være (blevet) dansk statsborger og så det at blive anerkendt som ”dansker” i andre danskeres øjne.
Påstanden om, at er man det ene (blevet dansk statsborger), er man også automatisk for det andet at regne, dansker, hviler på en logisk fejlslutning, fordi det ene er en absolut kategori, mens det andet er en relativ.
Hvis jeg påstod, at en person med et dansk pas ikke var dansk statsborger, ville jeg selvfølgelig være til grin. Enten er man det eller også ikke. En kvinde kan heller ikke være lidt gravid. Det er enten eller. Det er noget absolut.
At blive regnet som dansker derimod er noget relativt i den forstand, at man skal gøre sig fortjent til benævnelsen af andre end sig selv. Det er let at forstå. Er man som statsborger rejst til Syrien for at kæmpe for IS, har man mistet enhver ret til at blive kaldt dansker, om man så hopper på tungen.
Læs resten hos Jyllands-Posten