Morten Uhrskov Jensen: Klarede Donald Trump sig væsentligt bedre blandt minoriteter i 2020 – og har Republikanerne nogen chance fremover?

6. januar 2021

Det første svar er kun helt marginalt, og det andet er ingen som helst.

Det var til vældig moro for somme, da jeg i forgårs skrev, at Republikanerne er dødsdømte som politisk kraft i USA som helhed. F.eks. mente nogen, at latinoerne vil begynde at stemme Republikansk i højere grad. Og asiaterne i USA vil helt sikkert gøre det. Lad os se på tallene, som de nu foreligger ved de store exit polls, der blev foretaget i 2020 og sammenligne dem med tallene fra 2016. Men først lidt baggrundsviden:

De ældste tal, jeg har kunnet finde, der fortæller om de etniske gruppers andel af den samlede stemmeafgivende befolkning, er fra 1976. Der findes sikkert ældre data, men lad os sammenligne med dengang for 44 år siden (da Jimmy Carter slog Gerald Ford i et tæt valg).

Dengang i 1976 var 88 pct. af vælgerne hvide amerikanere, 10 pct. var sorte og 2 pct. var latinoer. Asiater var dengang så lille en gruppe, at de ikke medregnedes. Gruppen må have ligget under 0,5 pct.

Siden da er de hvides andel af stemmerne kun gået én vej, og det er nedad. I 2016 udgjorde de 70 pct. og i 2020 67 pct., et fald på 21 procentpoint siden 1976. Sorte var i 2016 12 pct. og i 2020 13 pct. Latinoer var i 2016 11 pct., i 2020 13 pct. Asiater 4 og 4 pct. i 2016 og 2020 og ”andre” 3 henholdsvis 4 pct. i 2016 og 2020 (her og her).

Resten kan læses hos Jyllands-Posten