Morten Uhrskov Jensen: De kan et eller andet på den ekstreme venstrefløj - det må man give dem
3. januar 2022
2021 har givet store sejre til den ekstreme venstrefløj om køn, kvoter og diskrimination af majoriteten. Man må håbe, at det har toppet, men jeg garanterer det ikke..
At corona har domineret året 2021, er ikke underligt. Så meget, at man vist roligt kan tale om en generel træthed over en led pandemi, der ikke synes at ville slippe sit greb. Men selv coronaen bliver til en almindelig influenzavariant en dag, og det kan derfor nok være værd at hæfte sig ved den yderste venstrefløjs store sejre i identitetspolitikken i året, der er gået.
Som altid er det i USA, at tingene sker først og derpå med søvngængeragtig sikkerhed flyder over Atlanterhavet og sætter sig i det (vest)europæiske. Historisk på godt og ondt, på det seneste stort set udelukkende som ondt.
Den såkaldte ”islamofobi” skal bekæmpes med mange flere midler ifølge det efter amerikanske forhold særdeles venstreorienterede kongresmedlem Ilhan Omar.
I en absurd artikel fra CNN, stærkt venstreorienteret tv-station, får Ilhan Omar uden modsigelse lov at udtale, at det ”anti-muslimske had” har nået ”epidemiske proportioner”. Hendes ”kilde” er såmænd selveste FN, men kildeangivelsen er fraværende.
Udsagnet er grotesk. Alle tilgængelige tal for kriminalitet i europæiske lande viser, at personer med rødder i muslimsk dominerede lande langt oftere begår grov voldskriminalitet, altså had fra personer med muslimsk baggrund rettet imod mange ikkemuslimer, som f.eks. tallene fra Danmarks Statistik viser.
Læs resten hos Jyllands-Posten