Morten Uhrskov Jensen: DF's skæbnevalg - et parti kan ødelægge sig selv, selv om der er mere brug for det end nogensinde

Jeg er i den lidt underlige position, at jeg støtter både Martin Henriksen og Morten Messerschmidt af den simple grund, at de begge mener det alvorligt - og jeg håber det bedste, uanset hvem der vinder.

Digteren og forfatteren Valdemar Rørdam skrev den berømte sentens ”aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv”. At han så skandaliserede sig selv ved i 1941 at hylde Nazitysklands angreb på Sovjetunionen, ændrer ikke ved sandheden i hans ord.

Valdemar Rørdams ord randt mig i hu, fordi det også kan overføres til Dansk Folkepartis tilsyneladende dødsdrift i forbindelse med det forbitrede formandsvalg, der finder sted søndag. Et parti kan også ødelægge sig selv, selv om der er mere brug for det end nogensinde.

Da jeg første gang stemte på Dansk Folkeparti i 2001, var der i omegnen af 270.000 mennesker med ikkevestlig baggrund i Danmark. I 2021 var dette tal steget til ca. 520.000 personer.

Den udvikling stod mig klart fra 2010, og jeg kritiserede derfor Dansk Folkeparti for ikke at råbe meget højere op om, at det kun var stigningstakten, der var faldet siden regeringsskiftet i 2001.


Læs resten hos Jyllands-Posten

Dansk Samling - CVR: 33917074 -  Jyllandsgade 60 - 9900 Frederikshavn - Danmark

Powered by wpsnet.com