På gaden for Vesten og Ukraine

26. marts 2023

Fredag den 24. februar var der demonstration i København og mange andre byer. Dette var 1-årsdagen for Putins angrebskrig mod Ukraine, og dagen gik ikke stille for sig. I København havde ungdomspartierne og en række andre grupper arrangeret en demonstration foran den russiske ambassade. For Frihed og Dansk Samling havde i den forbindelse sendt en delegation til den russiske ambassade, for at vise vores modstand mod Putins imperialisme, tyvagtighed og menneskerettighedsforbrydelser. Det var en dag, der bød på mange gode oplevelser, men der var desværre også lidt kedelige nyheder.

Tidligere på dagen havde konspirationsteoripartiet JFK 21 - Jorden Frihed Kundskab spændt sølvpapirsskråremmen og arrangeret en pro-russisk demonstration med det umage navn "Nej til pengehvidvaskning med folket som kanonføde!”. JFK21’s demonstration bød på mange sørgelige og antivestlige indslag, der var krydret med lidt historieforfalskning, nyttig idioti og antisemitisk vrøvl. Blandt talerne var Marie Krarup, formanden for JFK21 Mads Palsvig og den fallerede skuespiller Pernille Grumme.

Inden vi ser nærmere på demonstrationen foran den russiske ambassade, vil vi kort tage et kig på den antivestlige farce, som Marie Krarup deltog i på Rådhuspladsen. Her var godt en snes putinister og nyttige idioter mødt op for at dele deres anti-vestligheder. Den første taler ved denne demonstration var skuespilleren Pernille Grumme, som foruden sin medvirken i Rektor på Sengekanten og Motorvej på Sengekanten nok bedst er kendt for sin aktivisme i ”9/11-truther”-miljøet. Pernille Grumme er gift med den fremmeste danske ”9/11-truther” Niels Harrit, der har turneret landet rundt med sine mange modbeviste, usande og mærkværdige konspirationsteorier om angrebet på World Trade Center. Til de udenforstående bør vi nok hellere forklare, at begrebet ”9/11-truther” grundlæggende set betyder det modsatte. Men vi antager naturligvis, at Grumme selv tror på disse teorier.

Blandt de mere interessante punkter i Grummes tale var følgende postulat:”Da NATO har involveret sig mere og mere i krigen i Ukraine, er vi som NATO-land derfor reelt i krig med Rusland”.

I skrevne stund har Rusland endnu ikke terrorbombet danske skoler, hospitaler eller anden civil infrastruktur, så sandhedsværdien i dette udsagn er ikke overvældende. Grumme hev også den gamle skrøne frem om, at den amerikanske udenrigsminister James Baker i 1990 havde lovet Mikhail Gorbatjov, at man ikke ville rykke NATO en tomme mod øst.

Hvad hun refererede til var, at man i aftalen om Tysklands genforening, To plus Fire-aftalen, lovede Sovjetunionen, at man ikke ville udstationere udenlandske tropper eller opbevare atomvåben i de områder, der frem til 3. oktober samme år udgjorde Østtyskland. Det bør nævnes, at USA og NATO frem til den dag i dag aldrig nogensinde har brudt denne aftale, og der er således ingen atomvåben eller udenlandske tropper i det gamle DDR. Pro-russiske medier og russiske politikere som Vladimir Putin har i ét væk løjet om, at aftalen gik ud på, at NATO aldrig nogensinde måtte rykke østpå.

Dette bliver af mange analytikere set som et forsøg på at lægge et røgslør over det faktum, at Putin eksplicit har brudt den senere aftale, Budapest-memorandummet om Sikkerhedsforsikringer, hvor Ukraine afgav de mange atomvåben, de havde arvet fra Sovjetunionen, mod at Rusland lovede, at de ville beskytte Ukraines grænser, suverænitet og uafhængighed. Et bindende element i moderne diplomati er, at man skriver internationale aftaler ned og underskriver dem. Dette kan lyde trivielt, men Putin og andre historieforfalskere har gentagne gange påstået, at der forelå en klar, mundtlig aftale mellem James Baker og Mikhail Gorbatjov om, at NATO ikke ville ekspandere østpå. Netop denne sag er et argument for, at man skriver aftaler ned og underskriver dem i internationalt diplomati, da Gorbatjov har skiftet mening adskillige gange om, hvorvidt han blev lovet, at NATO ikke ville rykke østpå. Nogle gange er han blevet lovet dette, andre gange var det ifølge ham selv alligevel ikke tilfældet. Netop derfor nødvendigheden af ned- og underskrevne internationale aftaler!

Enhver, der tager sig tid til det, vil derfor kunne læse, at Punkt 5 i 2 plus 4-aftalen handler om Østtyske territorier, og ikke et generelt forbud mod at NATO må optage nye lande. Hvad man har drøftet og diskuteret, imens man forhandlede aftalen på plads, er derfor fuldstændigt irrelevant. I den endelige aftale forelå der ikke et sådant løfte, og aftalen var derimod meget klart afgrænset til et løfte vedrørende det tidligere DDR.

Grumme var også skarp i sin kritik og mente, at NATO sendte våben til heilende nazister. Hvad hun dog glemte at nævne er, at en af Wagnergruppens grundlæggere, Dmitry Uktin, ligefrem har tatoveret insignier fra en SS-uniform direkte på sin krop. I kan se Dmitry Uktin på billedet herunder, som er delt på nettet.

Dmitry Utkins personlige kodenavn ’Wagner’ – som Wagnergruppen har sit navn efter - er i øvrigt taget efter Hitlers yndlingskomponist Richard Wagner. Pernille Grumme fik heller ikke nævnt, at nazi-militsen Den Russiske Imperiale Bevægelse aktivt deltager i krigshandlinger på russisk side. Militsen udspringer fra nazi-gruppen ”Den Russiske Nationale Enhedsbevægelse”. Et af Ruslands erklærede mål, da det startede invasionen, var angiveligt at ’afnazificere’ Ukraine. hvordan Rusland vil afnazificere Ukraine ved hjælp af nazistiske lejetropper og terrorister, er imidlertid et oplagt spørgsmål.

Efter Pernille Grumme var færdig med at underholde forsamlingen med sine gammelkommunistiske retorik og konspirationsteorier, fik Marie Krarup ordet.

Marie Krarup holdt i den forbindelse en meget pro-russisk tale, hvor hun klart fik slået fast, at Putin IKKE var Hitler. En pointe hun udtrykkeligt slog fast, og en sammentælling viser, at hun intet mindre end 3 gange brugte ordet ”Hitler” i sin tale. Marie Krarup slog derudover på tromme for, at Danmark skulle stoppe med at levere våben til Ukraine og i stedet støtte såkaldte ’fredsforhandlinger’. Det hører her med til historien, at Putins indledende krav for forhandlinger er, at de territorier, som Rusland i et KLART brud på Folkeretten har annekteret, skal anerkendes af Ukraine som russiske. Og dette er vel at mærke selve den russiske grundpræmis for at indgå i forhandlinger. Hvilken type fred Ukraine kan indgå, hvis man stopper med at levere våben og anerkender Ruslands annekteringer, kan redaktionen kun gisne om.

Da Marie Krarup forlod Dansk Folkeparti var det blandt andet med henvisning til, at hun ikke måtte udtale sig frit om Rusland. At Marie Krarup nu udtaler sig, som hun gør, om Rusland, kan vi i Dansk Samling kun begræde. Men vi vil gerne takke hende for, at hun har forladt Dansk Folkeparti! Marie Krarup slog tydeligt fast, at Putin ikke er Hitler, men derimod en autokrat man kan snakke med, ligesom f.eks. styret i Saudi Arabien. Et udsagn der empirisk set er ganske rigtigt. Putin er, beviseligt, IKKE Adolf Hitler. Og hvis man er villig til at ofre Ukrainsk suverænitet, så er han skam også til at snakke med…

Da Mads Palsvig efterfølgende fik ordet, skyndte han sig dog at korrigere Marie Krarup: Han fortalte, at Rusland – ifølge hans opfattelse - faktisk ER et demokrati, hvor der jo er valg til parlamentet, og derudover er der faktisk også pressefrihed. Han nævnte som eksempel på dette, at man i russisk tv i primetime tillader polske og ukrainske nationalister, der hader russere og Rusland at få taletid. Og det er jo på sin vis rigtigt. Hvis man ikke er så uheldig at blive fængslet i 8 år for at sprede ”fake news” om Den Særlige Militæroperation, eller som journalisten Anna Politkovskaja bliver slået ihjel af tjetjenske FSB-agenter, så har Rusland fuldstændig pressefrihed. Det kræver dog, at man er tilpas usympatisk, usammenhængende eller tumpet. Det er en gammel russisk pressestrategi, at man tillader folk at ytre negative ting om regimet eller være modstandere af Putins politik. Kravet er bare, at man skal være usammenhængende, ekstrem og dårlig til at debattere. Russiske fjernsynskanaler inviterer derfor masser af meningsmodstandere ind i studierne. Hvis de er dumme og dårligt formulerede nok, så er de mere end velkomne til at komme ind i studierne, hvorefter deres usammenhængende argumenter bliver pillet fra hinanden af velpolerede Kreml-tro pressefolk. På den måde fremstiller Kreml sig selv som rationelle, modererede pragmatikere, hvis modstandere alle er vrøvlende ekstremister. Et godt eksempel på dette er den russiske nazi-skinhead Maxim ”Tesak” Martsinkevich, som flittigt blev brugt af russiske tv-kanaler som talsmand for antikorruptions-oppositionen.

Palsvig fortsatte derefter med at kritisere den danske stat som ’dybt fascistisk’. Mads Palsvigs egen holdning til fascisme synes dog noget uklar. Men inden vi vender tilbage til det, skal vi kigge nærmere på den næste taler, den herboende indiske journalist Mishra Mrutyuanjai, som blandt andet har skrevet artikler for Netavisen Pio og India Times. Mrutyuanjai indledte med at spørge publikum om, hvorvidt de var enige i udsagnet ”våben skaber ikke fred”. Han mente sørme også, at man skulle stoppe med at sende våben til Ukraine for i stedet at få fred og forhandlinger. Men som nævnt tidligere, så kommer det nok ikke til at være til Ukraines fordel, hvis vi stopper med at sende våben og sanktionere Rusland, men derimod godtager den af Rusland opstillede præmis med forhåndsgodkendelse af deres nuværende besættelse af Østukraine. En mere rammende betegnelse for den type fred er ’betingelsesløs kapitulation’.

Mrutyuanjai sagde, at det er på tide at få stoppet vanviddet og efterspurgte i den forbindelse, hvad der var blevet af den danske venstrefløj, særligt Enhedslisten. Redaktionen kan faktisk besvare dette spørgsmål meget klart: I Enhedslisten er der stadig mange Moskva-tro gammelkommunister, som særligt i krigens tidlige fase var ude med pro-russiske budskaber om at stoppe våbenleverancerne, og at Ukraines nederlag kun var et spørgsmål om tid under alle omstændigheder. Siden da har piben dog fået en lidt anden lyd og Enhedslisten er blevet bedre til at få sine mest pro-russiske medlemmer til at dæmpe sig. Dette har dog ikke stoppet Per Clausen, som i et Twitter-indlæg den 15. marts begræd, at man tog penge fra udviklingsbistanden for at give dem til Ukraines genopbygning. Så der er svaret til Mishra: Enhedslisten har lagt låg på de nyttige idioter, men man skal ikke lede særligt længe, før man hører ekkoer af den klassiske, Moskva-tro kommunisme. Enhedslisten er i øvrigt eget uforstående over, at de blev holdt ude af forsvarsforliget… Hvorfor mon?

Efter Mishra Mrutyuanjai var talerrækken nået til Tom Gillesberg fra Schillerinstituttet, en tysk tænketank, der er blevet beskyldt for at være en slags kult eller sekt. Gillesberg begræd, at vi skulle til at bruge en masse penge på våben og hævdede, at Ruslands trusler mod os var ren fiktion.

At alle de gamle Warszawa-pagtlande på nær Ungarn og Albanien stadig føler sig truede af Rusland eller russiske forsøg på at destabilisere disse lande, nævnte han ikke. Heller ikke truslerne mod vores alliancepartnere i Estland, Letland og Litauen, hvis blotte eksistens som suveræne nationer, Putin begræder, fik Gillesberg tid til at nævne. De baltiske lande blev i 1939 besat af Sovjetunionen og efterfølgende i 1941 af Sovjetunionens tidligere alliancepartner Nazityskland. Sovjetunionen besatte på ny landene i 1944 frem til 1991. Under den sovjetiske besættelse myrdede og deporterede de over en halv million mennesker fra de tre lande. Og i et klart brud på Genéve-konventionerne bosatte Sovjetunionen tusindvis af russere i Baltikum for at underminere De baltiske landes etniske homogenitet. De Sovjetiske bosættere og deres efterkommere udgør i dag en trussel mod disse landes territoriale integritet, og der er adskillige eksempler på, at etniske russere fra de tre lande har tilsluttet sig Wagnergruppen. Tyske journalister har i den forbindelse undersøgt nærmere, hvad det var for nogle typer og i alle de dokumenterede tilfælde, har disse lejesoldater været psykisk syge og/eller inspirerede af nazistiske ideologier. Hvad Gillesberg mente med, at truslen fra Rusland skulle være ’ren fiktion’, har redaktionen ikke noget godt svar på.

Ligesom Mrutyuanjai mente Gillesberg, at det var på tide at tage et opgør med Amerikas unipolære verdensorden. Han mente, at vi skulle acceptere tiltag som Kinas Bælte- og Vej-Initiativ og byde de mange andre store nationer og kulturer velkomne i en multipolær verdensorden. Hvis Tom Gillesberg ønsker at stifte bekendtskab med mange andre store kulturer, så vil Dansk Samling opfordre ham til at rejse en tur til Indre Mongoliet eller Tibet og se, hvor meget plads det kinesiske kommunistparti mener, der er i verden til andre kulturer. Alternativt kunne han også besøge Uighurerne eller Pamir-Tadsjikerne i de dertil indrettede kinesiske koncentrationslejre.

Afslutningsvis tog Mads Palsvig ordet, hvor han foruden gamle klassikere som George Soros, vacciner, Deep State og den umådeligt populære Gadaffi også fik sig en snak om Jødespørgsmålet. Mads havde alt i alt mange interessante teorier om krigen i Ukraine, som han delte med sit lydhøre publikum. Han mener blandt andet, at krigen er en afledningsmanøvre, der skal fjerne fokus fra de millioner af folk, der er døde af Coronavaccinerne: ”Holy shit, befolkningen ved, at vi er ved at slå dem ihjel med det der Corona. Vi må være nødt til at komme med historien om, at Mette gjorde det bedste, og skynde os at lave en kæmpe krig nede i Ukraine!”.

Hvorfor Putin dermed ligefrem skulle være Vesten så venligt stemt, at han af denne årsag skulle hjælpe Vesten ved at invadere Ukraine, kan man kun spekulere over. Men hvis det er sandt, så er der tale om et ’overkill’ af dimensioner. Det gør også kun Palsvigs holdning til Putin – som han åbenbart har et meget positivt indtryk af – mere forvirrende. Palsvig erklærede i sin tale, at han fandt det svært at være uenig med en tale, Putin havde holdt, men fandt det trods dette MEGET mistænkeligt, at Putin efter at have bombet Ukraine siden 2014 først nu valgte at invadere Ukraine. Hvorfor ikke 2 år tidligere, da de begyndte med alt det der Corona?

Alt dette mindede, besynderligvis, Palsvig om Anden Verdenskrig, hvor Hitler ifølge Palsvig valgte at lade 1 million britiske soldater flygte fra Dunkirk (Red: Det korrekte tal er imidlertid 338.226) af frygt for at krigen skulle slutte for hurtigt(!).

Forklaringen på dette er ifølge Mads Palsvig, at Hitler skulle være i lommen på jødiske bankmænd, som Palsvig sidestiller med moderne globalister, der stadigvæk starter krige rundt om i verden.
Og dét mindede altså Palsvig om Ukraine. For hvorfor valgte Putin ikke bare at storme hen over Ukraine og indtage Kiev? De var jo LIGE udenfor Kiev. På trods af dette håber Palsvig stadigvæk, at Vladimir Putin er en god mand. Men dette var slet ikke enden på lighederne med Anden Verdenskrig.

Palsvig gengav herefter den nazistiske propagandaløgn fra september 1939 om, at Polen skulle have begået folkemord på det daværende tyske mindretal i landet. Og 80 år senere så sker det samme søreme igen. Et lille land, Ukraine, slår et stort lands mindretal ihjel. ”Nøjagtigt samme playbook!” At Ruslands invasion af Ukraine og Nazitysklands invasion af Polen minder meget om hinanden, kan Dansk Samling kun erklære sig enige i. Det bør dog nævnes, at modsat Putin, så formåede tyskerne faktisk at besætte hele Ukraine. Men nu vil vi pakke antivestligheden og sølvpapirsskråremmen væk og i stedet vende blikket mod den russiske ambassade.

En delegation fra Dansk Samling og For Frihed mødtes klokken 16 på Østerport Station, hvor vi med det ukrainske flag og Dannebrog i hånden gik over til den russiske ambassade. Ambassaden var i dagens anledning rømmet og gardinerne trukket for. Ja, hvis man ikke tør se sine fejl i øjnene, så kan man om ikke andet gemme sig væk fra dem.

Foran ambassaden samlede der sig i omegnen af 1000 mennesker, der havde trodset det dårlige vejr for at demonstrere mod Putins barbariske angrebskrig. Det var et smukt syn at se de mange ukrainske flag, men vi så også flag fra andre lande, der som Ukraine er delvist besatte af Rusland, deriblandt Moldova og Aserbajdsjan.

Den første taler var Mette Frederiksen, som blandt andet erklærede, at Danmark ikke vaklede i sin støtte til Ukraine. Det lød meget fint. Men når Danmark stadigvæk tillader danske virksomheder som Carlsberg, Roockwool og Ecco at drive deres forretning i Rusland, og dermed holde liv i den russiske økonomi, må Dansk Samling erklære sig uimponerede over indsatsen.

Og apropos uimponerede, så var en håndfuld pro-russiske moddemonstranter anført af Kent Nielsen fra Frihedslisten dukket op for som selvudnævnte stormtropper at bedrive mødeterror og chikanere den ellers fredelige demonstration.

Under statsministerens tale forsøgte de febrilsk at afbryde hende, men det lod hun sig ikke røre af. Blandt andet kom et par moddemonstranter med Men In Black-baggrund tæt på vores delegation, hvor en aggressiv mand efter lidt nytteløst skrigeri og skubberi blev ført forsvarligt væk af politiet. 

Under sin tale sagde Mette Frederiksen blandt andet, at ”Vinder Rusland, så har vi alle tabt.” Og hvor har hun dog desværre ret i dette.

Efter Mette Frederiksens tale var det ingen ringere end den ukrainske ambassadør i Danmark Mykhailo Vydoinis tur til at sige et par ord. Han virkede meget berørt under talen, hvilket naturligvis er meget forståeligt. Han erklærede, at det seneste år har været det hårdeste i nyere ukrainsk historie. Ambassadøren brugte også lejligheden til at takke de mange fremmødte og erklærede at båndene mellem det ukrainske og danske folk er blevet stærkere. Han takkede ved samme lejlighed Danmark for at have taget sig så godt af de ukrainske flygtninge. Ambassadøren sagde også, at krigen i Ukraine er en kamp mellem godt og ondt, og at resultatet af krigen afhænger af, hvor langt Vesten er villig til at gå i dets støtte til Ukraine.

Dette udsagn kan Dansk Samling kun erklære sig enige i. Men det er med et vist vemod, vi erklærer vores enighed. For hvis man kigger på den manglende vilje til at støtte Ukraine med F-16 jetjagere, eller den konstante hensyntagen til de mange Ruslandshandlende som Eccos direktør Panos Mytaros, så tegner der sig et nedslående billede. Vestens fodslæberi koster dagligt civile ukrainere livet. Vi kan ikke stoppe Putins menneskerettighedsforbrydelser, hvis vores politikere fortsætter med at ryste på hænderne og lader Putin stille betingelserne for Vestens støtte. Der skal hårdere midler til!

 

Et par ukrainske musikanter spillede senere en sørgmodig ukrainsk sang, som den lille gruppe af moddemonstranter søgte at forstyrre med en medbragt megafon. Men ligesom den aggressive mands skubberi ikke stoppede demonstrationen, ødelagde den berusede megafonmands forsøg på chikane heller ikke det musikalske indslag.  Henad vejen døde moddemonstrationen dog ud i takt med at moddemonstranterne blev bortvist af politiet eller opgav deres forehavende.

På billedet herunder ses Kent Nielsen fra Frihedslisten, der fik sig en lille sludder med politiet. Et medlem af For Frihed sagde, at Kent Nielsen og hans kumpaners opførsel mindede om den måde, som de autonome opfører sig på ved For Friheds demonstrationer.

Også Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj mødte frem over storskærm. Og til en demonstration præget af taler fra danske levebrødspolitikere som Lars Løkke og Mette Frederiksen, var det herligt at høre en rigtig statsmand tale. Zelenskyj fortalte om de mange uhyrligheder, russiske soldater og russisk militær udsætter hans land og hans folk for. Og hvis nogen havde tvivl om det ukrainske folks vilje til at modstå russerne, så var der ingen tvivl tilbage, efter at have hørt hans meget flotte tale.

Under talen takkede Zelenskyj for Danmarks urokkelige støtte til Ukraine. Han takkede for, at vi

sendte våben, hjalp med at isolere Putin politisk, vores støtte til genopbygningen, og at så mange danskere i så mange byer var mødt frem for at vise vores støtte til hans land og dets frihedskamp. Om Danmarks støtte nu også er urokkelig, er en anden sag. Men det var under alle omstændigheder pænt sagt af ham. Man må håbe, han har ret.
Zelenskyj afsluttede talen med at takke det danske folk for dets støtte, og han prøvede kræfter med det danske sprog, da han afsluttede med ordene ”Mange tak, danske folk”. Fra Dansk Samlings side skal der lyde et ”Selv tak” til den ukrainske præsident. Ukrainerne kæmper for Europas frihed, og det vil vi af hele hjertet gerne takke dem for!

 

Foruden de førnævnte talere var også Troels Lund Poulsen, Martin Lidegaard og Lars Løkke mødt op for at holde tale. Lars Løkke udtalte i den forbindelse, at støtten til Ukraine var intakt og endda styrket. Det var fine ord fra Lars, men som nævnt tidligere, savner vi en væsentligt mere konsekvent støtte til Ukraine fra de danske politikere. Det er meget fint, at de møder op og siger et par pæne ord. Næste skridt er at sætte handling bag ordene!

Også Søren Pind var mødt frem og holdt en fin tale, nok den bedste han har holdt til dags dato. Han var engageret og passioneret, og talen blev afsluttet med et rungende ”Slava Ukraini”, der blev mødt af klapsalver og kampråb fra de mange fremmødte ukrainske flygtninge.

Ligeledes holdt Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti en tale, og de fremmødte medlemmer af Dansk Samling og For Frihed var enige om, at denne var klart den bedste af de fremmødte danske politikeres tale. Han indledte med en vittighed, hvor han erklærede, at han fuldt ud forstod Putin. Der var da engang, hvor Jarlov også selv ønskede sig, at Danmark fik alle sine tabte territorier og det danske Nordsøimperium tilbage, ”…men året efter blev jeg 13!”. Dette blev mødt af stor latter fra de fremmødte demonstranter. Rasmus Jarlov holdt en rigtigt fin tale, hvor han forklarede, hvorfor Danmarks fortsatte støtte er så vigtig, og han opfodrede det danske folk til at stå fast for Ukraines sag. Alt i alt var han den af de danske politikere, der havde bedst styr på sit stof. Foruden at være tidligere soldat, har Jarlov faktisk selv været i Ukraine, som han besøgte kort efter krigens udbrud.

 

Den mest rørende tale blev holdt på engelsk, hvor den fremmødte ukrainske flygtning Karin fortalte om forholdene i de russisk-besatte områder. Karin er etnisk russisk ukrainer og kommer fra Luhansk, som siden 2014 har været besat af Rusland. Hun fortalte om, hvordan den tyvagtige russiske besættelsesmagt har stjålet som ravne. Hospitaler og skoler er blevet plyndret for udstyr, som russerne har sendt hjem til Rusland. Folks personlige ejendele er også blevet stjålet af krigsforbryderiske tyveknægte og banditter fra den russiske hær. Karin kunne dårligt holde tårerne tilbage, imens hun fortalte om, hvordan hendes hjemby langsomt blev forvandlet til en kleptokratisk politistat.

Denne besynderlige blanding af kleptokrati og politistat er i øvrigt meget lig de forhold, der regerer i Den Russiske Føderation. Af hensyn til kontekst bør det nævnes, at 40% af indbyggerne i de områder, der har været under russisk besættelse i Østukraine siden 2014, er flygtet vestpå. Dem, der er blevet tilbage, lever i daglig frygt for russisk statsterror, og mange unge mænd bliver tvangsindskrevet i den russiske hær. Blandt Putins mange løgne om Ukraine er en af de fremmeste, at den russiske angrebskrig er nødvendig for at beskytte det russiske mindretal. Men hvis man kigger på den måde, han bruger de tvangsudskrevne østukrainske soldater, så står det klart, at denne løgn ikke holder vand. De østukrainske soldater bliver nemlig brugt på samme menneskefjendske måde som lejesoldaterne fra Wagnergruppen. Det vil sige, at de bliver brugt som kødskjold for den russiske hær, og de bliver i ét væk slået ihjel under selvmorderiske rekognosceringsmissioner, hvor russerne bruger dem til at afsøge huller i de ukrainske kamplinjer således, at artilleriet ved hvor det skal skyde. Da Putin den 24. februar 2022 invaderede de dele af Ukraine, der ikke allerede var under besættelse, gjorde han det med den vrangforestilling, at etniske russere i byer som Kharkiv ville møde den russiske hær som befriere. Han forventede, at det ville blive som Nazitysklands Anschluss i Østrig. Hvad han i stedet mødte, var en Kiev-støttende patriotisk befolkning, der uden at tøve har bekæmpet hans onde regime, og som vil fortsætte med at bekæmpe hans regime til sidste mand, sidste kugle og sidste bloddråbe. At tingene forholder sig således, har Putin kun sig selv at takke for. For man skal være godt syg i hovedet for at ønske sig at leve under de forhold, som har hersket i det besatte Østukraine siden 2014.

Efter at demonstrationen var ovre, så blev der tændt en lyskaster, der satte pro-ukrainske budskaber på den russiske ambassade. Dermed kan man sige, at der for første gang nogensinde er sket noget positivt i den russiske ambassade, der ellers primært tjener som skalkeskjul for løgnere, tyveknægte og kujoner.

Dansk Samling og For Friheds delegation, som I kan se på billedet herunder, vil gerne have lov til at takke alle de fremmødte for en rigtigt fin demonstration.

SLAVA UKRAINI!