Seneste indlæg

Nyt væsentligt nummer

DS-2015-3“Nyt fra Dansk Samling” Nr. 3 – 2015 er udkommet, og det er igen et væsentligt og aktuelt nummer. Thorkil Sohn står for forsideartiklen om folkeafstemningen vedr. retsforbeholdet over for EU. Som Sohn kort er inde på, drejer sagen sig ikke kun om politi-samarbejde – – alle taler om dette som om der ikke eksisterer noget INTERPOL – – men også om afgivelse af dansk selvbestemmelse inden for civilret, f.eks. familieret og arveret. Lave K. Buch supplerer udmærket Sohns argumentation. Landsformand Morten Uhrskov Jensen skriver om “EU’s dæmoniske tiltrækningskraft” på baggrund af en ny bog. I kulturstafetten skriver Kasper Støvring om “Det skønne, vi har – skønheden i de lyse nætter”. HUSK, at “Nyt fra Dansk Samling” er ikke blot et medlemsblad, men også et blad i abonnement: Læs her: http://dksamling.dk/bliv-medlem/

Share Button

Er det en flygtningekrise?

Asylansøgere ved Lampedusa
I så fald er der efter alt at dømme tale om en permanent krise. Et på lange stræk sammenbrudt Mellemøsten og et Afrika syd for Sahara, der eksploderer i befolkningstal – fra ca. 1,1 milliarder i dag til 2,2 milliarder i 2050 – taler sit tydelige sprog. Den allerede enorme folkevandring, som vi er vidner til i denne tid, er kun begyndelsen på en strøm, der med fuldkommen sikkerhed vil ødelægge den danske nationalstat og en lang række andre nationalstater i Europa.

Dagligt hører vi uansvarlige politikere og såkaldte eksperter fra Danmark og andre steder, der lader deres egne folk i stikken. Således udtalte den tyske kansler Angela Merkel under et besøg i Heidenau i onsdags bl.a.: ”Der er ingen tolerance over for dem, som ikke er klar til at hjælpe.”

Tyskland regner med at tage imod mindst 800.000 asylsøgere i år. Det ville svare til mere end 50.000 i Danmark. Er den menige tysker ikke ubetinget enig i, at der skal hjælpes, skal man åbenbart udgrænses. Der er tale om en modbydelig udtalelse, der viser, at Merkel ikke tåler dissens på dette altafgørende område.

At der ikke allerede er kommet langt flere asylsøgere til Danmark, end tilfældet er for nærværende, skyldes snarest tilfældigheder. Snart vil også titusindvis stå ved Danmarks grænser og forlange asyl, og mange af dem vil også ende med at få det med den nuværende fortolkning af FN’s flygtningekonvention.

Hvor alvorlig situationen er, ses måske allerbedst af udtalelserne fra Dansk Flygtningshjælps generalsekretær Andreas Kamm, som de faldt til JP for nogle dage siden. Her sagde en mand, der om nogen har sat sig selv og sin organisation i spidsen for, at Danmark skal tage imod i det uendelige, bl.a. sådan her:

”Jeg tror ikke, at løsningen er, at Europa importerer overskudsbefolkningerne…Vi kan ikke være forpligtet til at ødelægge vores eget samfund. Vi må stoppe før det, hvis vi kan.”

Det kan man kalde nye toner fra Dansk Flygtningehjælps høje chef. Andreas Kamms viden om de faktiske forhold er uden tvivl stor, større end de fleste andres. Når han af alle udtaler sig sådan, er den mere end helt gal. Det haster fra nu af.

På denne forfærdelige og for Danmark dybt tragiske baggrund vil Dansk Samling kun gå en vej, nemlig fremad. Det er rædselsfuldt, at det skal være sådan, men når det forholder sig, som det gør, er der ikke andet at gøre end at spytte i næverne og komme i gang med arbejdet for at redde Danmark.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Ja-sidens utroværdighed

Nej-til-EUSå fik vi datoen for folkeafstemningen om ophævelse eller ej af Danmarks retsforbehold i EU. Det bliver torsdag den 3. december i år. Offentliggørelsen var ventet, men selvfølgelig alligevel dybt skuffende, idet den viser, hvor uansvarligt et stort flertal i Folketinget stadig handler, når det gælder Danmarks frihed og selvstændighed.

At det er gået langt værre for Danmark, end selv modstanderne op til afstemningen i 1972 havde troet, er for længst en kendsgerning. Fyldt med usandheder blev vi dengang, en linje, der er fortsat lige siden og helt op til i dag. Poul Schlüters ”unionen er stendød” i 1986 er vel stadig klassikeren i så henseende, men også propagandaen tilbage i 1972 er styg at genkalde sig. Det hed sig, at Danmark alene skulle deltage af økonomiske årsager, og det fik desværre mange – især borgerlige vælgere – til at stemme ja.

Lissabon-traktaten, der trådte i kraft i 2009, er et andet horribelt eksempel på, at svig har kendetegnet danske politikeres handlinger på dette område. Den kuldkastede forfatningstraktat – død efter de meget store 2 x nej i Frankrig og Holland i 2005 – blev de facto virkeliggjort med Lissabon-traktaten, som vi ikke fik lov at stemme om.

Nu skal vi så igen trækkes til truget for at stemme ja, primært med den begrundelse, at en såkaldt tilvalgsordning, hvad angår retsforbeholdet, vil sikre os deltagelse i det nødvendige politisamarbejde med Europol og stadig garantere os, at vi ikke bliver en del af en fælles EU-udlændingepolitik.

Til det er der to ting at sige. For det første er det det grænseløse Schengen-samarbejde, der har skabt de problemer, som Europol skal forestille at løse. Med andre ord: Først beslutter man sig for en foranstaltning, der med sikkerhed giver øget kriminalitet, hvorpå nationalstaterne skal afgive endnu mere suverænitet for at løse et problem, der kun i meget begrænset omfang kan løses, fordi netop afgivelsen af suverænitet i forbindelse med de åbne grænser med den største selvfølgelighed skabte problemet. Det er som bekendt kun en afgrænset jurisdiktion inden for en nationalstats grænser – hvor sammenhængen mellem folk og stat er så entydig som muligt – der kan gøre det muligt at holde niveauet af kriminalitet på et acceptabelt lavt niveau.

For det andet vil et ja til ophævelse af retsforbeholdet betyde, at det danske folk for fremtiden overlader det til tilfældige folketingsflertal at afgøre, hvorvidt Danmark skal deltage i en fælles udlændingepolitik med de øvrige EU-lande. Der er mildest talt intet, der tilsiger, at Folketinget medlemmer bør nyde den tillid i det danske folk, at vi kan overlade dem en sådan magtbeføjelse.

Det tør roligt siges at være det klogeste at stemme nej torsdag den 3. december 2015.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Elendighedsteori

ping

Jeg blev torsdag interviewet til Radio24syv af journalist Jesper Termansen. Resultatet vil blive sendt på søndag den 16. august i tidsrummet 17:05 til 18:00 i programmet Søndagspolitik. Omdrejningspunktet var kritik af Dansk Folkeparti, og i min egenskab af landsformand for Dansk Samling var jeg derfor inviteret.

Jesper Termansen og jeg kom ganske vidt omkring, men især et punkt vil jeg opholde mig ved i det følgende. Jesper Termansen spurgte på et tidspunkt, om det ikke først og fremmest var en stadig mere katastrofal udvikling på udlændingeområdet, der ville være Dansk Samlings chance for at blive repræsenteret parlamentarisk.

Jeg svarede Jesper Termansen, at det ulykkeligvis nok var en korrekt analyse af den foreliggende tilstands elendighed. Man tør roligt sige, at der netop er tale om en ulykke. Lad os for et øjeblik forestille os, at de ni nuværende partier i Folketinget i det store og hele førte en for Danmark og det danske folk ansvarlig politik. Fuld suverænitet inden for landets grænser og dermed også kontrol med, hvem der udefra kunne få lov at slå sig ned i Danmark. Opretholdelse af retsstaten, der kræver lige præcis statens fulde suverænitet over sin jurisdiktion, over sit landområde og således over sine grænser.

Hvis vi havde en sådan situation, er det usandsynligt, at partier uden for Folketinget kunne gøre sig håb om repræsentation og da kun i mindre målestok og kun sporadisk. Men sådan ser det ulykkeligvis ikke ud.

Danmark og det danske folk er truet på eksistensen på en måde, som aldrig er set tidligere i vort lands mindst 1.500 år lange historie. Truslen er selvpåført gennem skiftende folketingsflertal, der på den mest uansvarlige vis har tilladt massetilstrømning af hundredetusinder ikke-vestlige, der i sagens natur vil ende med at gøre Danmark til noget ikke-vestligt, hvis udviklingen fortsætter længe nok. Det er ikke alle disse menneskers hensigt at forandre Danmark til ukendelighed, men det er, hvad der vil ske, hvis ikke denne indvandring standses.

Der rent ud sagt forfærdelige er, at vore ryggesløse politikere tillader dette. Nu er det imidlertid sådan, at den førte politik har særdeles alvorlige omkostninger, alene på det økonomiske niveau. Det er uden for enhver tvivl sådan, at den danske velfærdsstat vil vises vintervejen, hvis den ikke-vestlige indvandring fortsætter. Det samme gælder mulighederne for skattelettelser. Uanset politisk orientering er massiv ikke-vestlig indvandring en ulykke.

Og så er vi tilbage ved elendighedsteorien. Gud bedre det, om ikke der er noget om den. På den mest dystre baggrund er det nok sådan, at Dansk Samling først og fremmest får muligheden for at blive repræsenteret i Folketinget, fordi det nuværende flertal opfører sig så himmelråbende tåbeligt, at det selvfølgelig vil få konsekvenser på et tidspunkt.

Når det er sådan, må man blot håbe – for Danmark og for danskernes skyld – at Dansk Samling snarest gør sin entré på den politiske scene på Christiansborg.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Hvidstengruppen mindes

Minde-4-maj-2015a

Lørdag den 29. august afholder Dansk Samling en mindehøjtidelighed med efterfølgende talere på Hvidsten kro. Mødet er for Dansk Samlings medlemmer, og man kan fortsat nå at tilmelde sig ved at gå ind på hjemmesiden under ”arrangementer”.

Hvidstengruppen med dens ledende skikkelse Marius Fiil står som noget af det mest lysende og løfterige under den tyske besættelse. Uden tøven gik Marius Fiil i marts 1943 ind på at modtage nedkastede våben og faldskærmsfolk sammen med en række andre nationalt sindede danskere. Præcis et år senere arresteredes hele gruppen på 14 personer, og for Marius Fiil og hans familie blev udfaldet makabert. Marius Fiil selv, hans søn og svigersøn samt fem andre uden for familien blev den 29. juni 1944 henrettet i Ryvangen i København.

I Den Store Danske hedder det om Marius Fiil, at han ”var præget af en stærk national og kristelig livsholdning og optrådte i kritiske situationer og i tysk krigsret med urokkelig jysk sindighed.” I sandhed et levende eksempel til efterfølgelse. Marius Fiil var forbundet med sit folk og med Gud. Marius Fiil havde som en selvfølge et nationalt sindelag, hvor forbindelsen bagud og ansvaret for nutiden og dermed for fremtiden gik hånd i hånd. Det ene kunne ikke tænkes uden de to andre.

Man mindes den store danske forfatter Martin A. Hansen, skribent til illegale blade under besættelsen, der engang sagde, at nok kunne vi få svært ved at tale med en dansker, der levede for tusind år siden, men hvis generationerne tog hinanden i hånden en efter en, da ville vi faktisk ned gennem danmarkshistorien kunne forstå, hvad vore aner havde at berette. En sådan slags forbundethed kan man forestille sig, at også Marius Fiil og de øvrige i Hvidstengruppen har haft.

Disse forhold og mere til vil blive uddybet lørdag den 29. august i år. Dagen er, som man kan se, sammenfaldende med årsdagen for ophøret af samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt og dermed for muligheden af et frit Danmark efter krigen.

Mød gerne op den 29. august.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Politikkens genkomst ønskes

stop

Jeg er netop ved at læse en i bund og grund deprimerende bog, Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet, skrevet af journalist Markus Bernsen på baggrund af to sociologers arbejde med hver deres phd-afhandling. Der er tale om et grundigt arbejde af de to unge forskere, Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard, godt formidlet af Markus Bernsen.

Konklusionen er forstemmende. Blandt de grupper, der gennem deres netværk har magt i det danske samfund, tæller de folkevalgte politikere kun lidt. Først og fremmest er det erhvervslivets spidser, de store organisationer i fagbevægelsen og hos arbejdsgiverne samt embedsmændene, der afgør det meste af betydning i Danmark.

Beslutningerne skal selvfølgelig vedtages af et flertal i Folketinget, men det synes at være en detalje, hvis først de toneangivende grupper er blevet enige. Partidisciplinen og politik som en levevej gør det nemt. Som politiker gør man sig ikke ud til bens, men retter ind efter partiledelsen. I øvrigt gælder det, at man helst skal tilhøre et af de fire gamle partier for at blive en del af magten for slet ikke at tale om en af de 423 mest magtfulde.

Det er mildest talt galt nok, at det er sådan. Mindst lige så alvorligt er det, at de 423 i übereliten for længst er konvergeret på de overordnede linjer. Meningsforskellene mellem dem er reelt minimale, idet alle skal have en bid af kagen. Kompromisset kan som bekendt være en ædel kunst, men i dagens Danmark er der snarere tale om uigennemsigtige studehandler, hvor det først og fremmest er de få i eliten, der skal tilgodeses. Hvad der derpå drypper på bredere grupper, kommer an på den givne sammenhæng.

Fatal er i disse år elitens kurs, hvad angår EU og indvandring. Skal man inviteres indenfor i de allerøverste lag, hvor den virkelige magt udøves, er det uden videre en selvfølge, at man er for EU og fortaler for indvandring til Danmark, både fra Europa og fra de ikke-vestlige lande. Gør man sig ud til bens her, lukkes døren, før man er trådt ind ad den. Denne indforståethed om EU og indvandring vil få de alvorligste konsekvenser for Danmark, hvis ikke elitens magt stækkes.

Det politiske skal igen have forrang for alle særinteresser. Ikke-folkevalgte bør til enhver tid spille andenviolin i forhold til de folkevalgte, som under ansvar for grundloven sætter kursen for Danmark.

Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet kan anbefales på det varmeste, hvis man vil forstå, hvorfor der træffes så mange uheldsvangre beslutninger herhjemme. Det selvfølgelige mål må være, at organisationer af enhver art må skubbes tilbage til en langt mere ydmyg plads i magthierarkiet. Det eneste demokratisk rigtige er at give de folkevalgte magten til at skelne mellem ret og vrang, ligesom flere folkeafstemninger kan forhindre den ikke-valgte magtelite i at overskride deres beføjelser til skade for land og folk.

Folkestyret bør kort sagt genindføres i Danmark.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Hvidsten Kro august 2015

Hvidsten-KroDansk Samling afholder medlemsmøde på Hvidsten Kro den 29. august, 2015.

Program:
Vi mødes ved mindestenen kl. 11.30
Dernæst er der frokost på Hvidsten Kro ca. kl. 12.20


Efter frokosten er der følgende talere:

Morten Uhrskov Jensen
Kasper Støvring
Søren Krarup

Det er stadig muligt for medlemmer at tilmelde sig på denne adresse: dyro@email.dk

 

Share Button

Stadig sommer

dansk_samling_flag_logo_150

Tempoet er naturligt nok fortsat en del lavere end normalt. Vi befinder os ca. midt i det, der tidligere havde betegnelsen industriferien, typisk i ugerne 29, 30 og 31. Nu står verden jo ikke stille af den grund, og strømninger udefra trænger sig på, uanset hvad vi vælger at kalde ferie eller ej.

Vi lever i interessante tider. Dem skal man helst undgå, idet sådanne tider varsler ondt snarere end godt. Sådan er det kinesiske mundheld tænkt, og helt ved siden af er det ikke.

Danmark og Europa oplever i disse år en skæbnetime. Vor tid er gjort af det stof, hvor det anonyme menneske kan træde ind på scenen og udvirke en forskel. Historikere har i århundreder skændtes bravt om, hvad det er, der flytter historien, hvad det er, der gør forskel mellem dengang og nu, mellem den ene periode og den næste. Lidt forenklet står på den ene side den klassiske historieskrivning, der understreger enerens betydning. Konger, krige og helte, skurke og forrædere, er, hvad historien er gjort af. Siger altså klassikerne.

På den diametralt modsatte fløj står strukturalisterne, der frakender mennesket enhver selvstændig plads i historien. Karl Marx’ ”videnskabelige” afdækning af historiens gang er her fremtrædende. Ifølge denne skæbneteori går menneskeheden uimodståeligt fra den ene samfundstype til den næste, og historiens endemål er kommunismen, hvor alle yder efter evne og nyder efter behov. Den strukturalistiske historieskrivning findes i andre aftapninger, f.eks. den, at fordi noget skete i fortiden, var det, fordi det var nødvendigt, at det skete.

Ingen af de to ovennævnte forklaringer er tilfredsstillende. Individforklaringen kan ikke indfange den inerti, der ofte præger historiens gang. Jan Hus blev brændt på bålet i 1415, skønt han retmæssigt protesterede mod mange af den katolske kirkes handlinger. Skovbrødrene i Litauen kæmpede i årene efter 1945 en heroisk, men forgæves, kamp for at genvinde et frit Litauen. Søren Krarup protesterede, med alt hvad han havde lært, i 1986 med sin annonce i Jyllands-Posten, men kunne ikke standse den ikke-vestlige flodbølge af mennesker, der søgte mod Danmark.

Den strukturelle forklaring lader lige så meget tilbage at ønske. I 1517 og frem havde en usædvanlig dygtig augustinermunk ved navn Martin Luther held til at sætte Europa på den anden ende med varige konsekvenser for store dele af Nord- og Vesteuropa. I 1917 kunne en Lenin og en Trotskij med lige dele genialitet og dæmoni omkalfatre Rusland til den slavelejr, som Stalin blev arvtager til og udbyggede. Og i 1991 kunne en Boris Jeltsin afvikle størstedelen af det sovjetiske, læs; storrussiske, imperium, og 15 lande var næsten over en nat skabt af et.

Hvad er så historiens gåde, når nu hverken den individcentrerede eller den strukturelle forklaring kan indfange historiens omskifteligheder? Forklaringen skal ikke søges ”midt i mellem”, men skal i stedet findes i spændingsfeltet mellem stilstanden og kaos. Det skal forstås sådan her:

Historien er det meste af tiden inerti, er stilstand, idet en hævdvunden orden har netop hævdet sig og derfor også varer over tid. Kommer en dissident på tværs i begyndelsen af en sådan periode, vil han ikke have mange chancer, om nogen overhovedet. På et tidspunkt vil den gældende orden være slidt ned, og her kan hin enkelte betyde en forskel, som ikke var mulig bare få årtier forinden. Når en sådan ret sjælden – i det mindste målt ud fra et menneskelivs længde – chance gives, når vinduet pludselig står åbent, vil det få umådelig stor betydning, hvilken ildsjæl der har det største intellekt og den største vilje. Så spiller det pludselig en rolle, om det var den retorisk dygtige Kerenskij, der var uduelig politisk, eller om det var den djævelske Lenin, der vidste alt om politik, og som skulle triumfere. Lenin vandt, ikke fordi han havde Ruslands bønder bag sig (80 procent af befolkningen), men fordi hans slagord om brød, fred og jord fik Kerenskijs vanvittige insisteren på at fortsætte første verdenskrig til at lyde som et mareridt. Historien i form af Lenin og konsorter slog til, og Ruslands skæbne var beseglet.

Spørgsmålet er nu, om vi lever i en tid, hvor historien snart bliver til kaos. Det er i hvert fald en mulighed, tidens tegn med indvandring af millioner hen over Middelhavet taget i betragtning. Danmarks og Europas kurs har været gal i årtier, men indtil nu har det virket som at slå i en dyne at stå op imod galskaben. Protesterne har stadig hjulpet, ingen tvivl om det. Men det virkeligt interessante er, om vi nærmer os et af de vendepunkter, som vi ved, at historien foretager fra tid til anden.

Hvis vi er ved et vandskel, er det nu, at der skal handles. Der skal derfor herfra lyde et ønske om en fortsat god sommer, men man må gerne huske på, at historien måske er ved at tage en skarp vending. Hvis det er rigtigt, er det afgørende, at det er de rette folk, der stiller op til dyst med historien.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Djævelen ligger i detaljen

IMAG0792

Historier, der i sig selv ikke er alverden, kan somme tider fortælle meget. Det er kommet frem, at der snydes ved teoriprøverne i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Snyderiet har en ganske bestemt karakter, idet det drejer sig om personer med rødder uden for den vestlige verden, der fungerer som tolke ved teoriprøverne, fordi en del af de håbefulde kørekortsaspiranter er analfabeter eller i hvert fald forstår så dårligt et dansk, at en tolk må læse spørgsmålene højt, når en trafiksituation skal vurderes ud fra et billede. Under prøven kan tolkene snyde ved at betone aftalte ord på f.eks. kurdisk eller urdu på en måde, der fortæller prøvedeltageren det rigtige svar. 18 kørelærere og elever er for nogle dage siden blevet anholdt for mistanke om denne form for snyd.

Problemet er ikke nyt. Således var der tilbage i 2002 en nogenlunde tilsvarende sag, hvor politiet havde mistanke om et netværk af tolke, der snød i forbindelse med netop teoriprøver. Den nye sag viser med tydelighed, at problemet ikke er så ligetil at komme til livs. Og hvorfor er det så ikke det?

Svaret skal først og fremmest søges i de kulturer, som alt for mange af de ikke-vestlige indvandrere medbringer fra deres hjemlande. Vi glemmer let, at et samfund nogenlunde fri for korruption er en stor gave og en lige så stor sjældenhed, når vi ser ud over et verdenskort. Selv inden for Europa skal vi ikke længere end til landene ved Middelhavet for at finde helt andre høje niveauer for bestikkelse af offentlige myndigheder.

Går vi uden for Europa og til f.eks. Mellemøsten og Afrika finder vi, at korruption er dagligdags foreteelser, fordi disse samfund i næsten alle tilfælde er bygget op som klansamfund uden den vi-følelse, vi finder i et land som Danmark, der indtil for ganske nylig havde en homogen befolkning med en fælles kernekultur, der var meget stærk. Der var tale om det, som den engelske filosof Roger Scruton har kaldt et fællesskab af fremmede, hvor vi har tillid også til de mennesker, som vi ikke kender, og som passerer vores vej. Denne tillid kombineres med en stærk tillid til, at de offentlige myndigheder handler ordentligt og redeligt i deres myndighedsudøvelse.

En sådan tillid og et sådant korruptionsfrit samfund er en sjældenhed, som man skal passe godt på. Det findes ikke ret mange andre steder. Når politikere derfor igennem en årrække tillader stor indvandring af personer fra lande med en lav tillidskultur og et højt korruptionsniveau, kan det ikke undre, at historier som den med tolkene og teoriprøverne ser dagens lys med mellemrum, nemlig når en del af korruptionen afsløres.

Således ligger djævelen i detaljen. Tillad stor indvandring fra lande i den tredje verden, og den tredje verden kommer hertil i stigende omfang. Anderledes kan det ikke være. Det burde vore politikere skrive sig bag øret.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Sommer

IMAG0780Ferietiden nærmer sig for de fleste, undertegnede inklusive. Det kan være, at jeg kommer til at springe en enkelt eller to Pro Patria over i juli måned på grund af manglende netdækning.

Sommerfreden sænker sig nok over landet, men arbejde er der nok af i den kommende tid. Vi har for nylig fået en ny regering, og allerede nu tegner der sig et klart billede af, hvad denne regering kan og vil gennemføre. For Danmark ser det mistrøstigt ud. For Dansk Samling vil det på en dyster baggrund være det, der gør os opstillingsberettiget og indvalgt ved det næste valg til Folketinget.

De ”stramninger”, som indtil videre er blevet annonceret af regeringen og dens støttepartier, vil være næsten uden virkning i forhold til den virkelighed, der omgiver os. Mellemøsten og især Afrika oplever i disse år en veritabel befolkningseksplosion, der truer Danmark og Europa på eksistensen.

Det står ikke længere til diskussion, at den nuværende tilstrømning – der kun er begyndelsen – vil forandre det europæiske kontinent og Danmark for altid, hvis ikke denne masseindvandring standses. Det står ikke længere til diskussion, at der vil være tale om en kulturel og økonomisk katastrofe af uoprettelige dimensioner, hvis den nuværende kurs fortsætter.

I Dansk Samling vil vi hen over sommeren nærmere planlægge, hvordan vi hurtigst muligt indsamler de ca. 20.000 underskrifter, der skal til for at blive berettiget til opstilling ved det næste folketingsvalg. Når det er sket, træder vi ind i den næste fase, hvor mediedækningen vil blive betydeligt større.

Som medlem af Dansk Samling – og selvsagt også som sympatisk indstillet uden at være medlem – kan man gøre meget for at fremme Dansk Samlings sag. Man kan fortælle om os til familie, venner, bekendte og arbejdskolleger. Man kan henvise til hjemmesiden, hvor vi fortæller, at vi indsamler underskrifter. Indtil videre på den gammeldags maner, til efteråret ved hjælp af digitale vælgererklæringer.

Til efteråret vil Dansk Samling iværksætte en kampagne, der vil opfordre til at stemme nej til at afskaffe det danske retsforbehold på EU-området. En afskaffelse af forbeholdet vil lade det være op til skiftende folketingsflertals forgodtbefindende, om Danmark skal deltage i f.eks. en fælles udlændingepolitik i EU. Der bliver med andre ord nok at tage fat på efter sommerferien.

Lad mig derfor afslutte denne Pro Patria med nogle opløftende ord. Tiden er med Dansk Samling. Det sker på en ulykkelig baggrund, hvor vore folkevalgte i forfærdende omfang sviger deres første formål, nemlig at sikre Danmarks frihed og selvstændighed.

Dansk Samling vil vide at gribe denne mulighed.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button