Seneste indlæg

Mens landet stander i våde

Asylansøgere ved Lampedusa

I skrivende stund tegner det til en smal regering alene bestående af partiet Venstre med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Vi ved ikke meget om, hvad der konkret synes at forhindre, at Dansk Folkeparti som det største borgerlige parti indtræder i regeringen. Fordelingspolitikken spiller uden tvivl en rolle. Der er ganske lang vej fra Dansk Folkepartis ønske om en vækst i den offentlige sektor på 0,8 procent om året og til Venstres ønske om nulvækst. Oven i hatten er der især Liberal Alliance, der ønsker minusvækst i det offentlige for at få så høj vækst som muligt i det private.

Disse diskussioner om, hvordan kagen skal fordeles, er vigtige, men bagved lurer noget andet for Dansk Folkeparti. Ganske paradoksalt og så alligevel logisk står Dansk Folkeparti med et svært dilemma oven på en formidabel valgsejr, hvor partiet gik fra 22 til 37 mandater.

Hvis ikke disse mandater, som repræsenterer 21,1 procent af de afgivne stemmer, kan veksles til stramninger af udlændingepolitikken, der kan mærkes, vil Dansk Folkeparti få alvorlige forklaringsproblemer. Asyltallet lå i maj på 879 personer, flere end i samme måned sidste år, hvor der i alt over året kom 14.792 asylsøgere. Anerkendelsesprocenten er for nærværende på 90 procent, og mange af de afviste kan ikke udsendes på grund af hjemlandets uvillighed til at tage dem tilbage.

Hvis tallene eksploderer i sommermånederne og i efteråret, som de gjorde det i 2014, vil Dansk Folkeparti skulle forsvare den samlede førte politik, hvis de sidder i regering. Og Dansk Folkeparti ved godt, at de ikke får Venstre eller for den sags skyld De Konservative – og med største sandsynlighed heller ikke Liberal Alliance – til at bryde med FN’s flygtningekonvention, hvilket er den eneste vej frem, hvis udviklingen skal standses.

Selv som støtteparti vil Dansk Folkeparti få det særdeles vanskeligt, når blå blok nu engang har fået flertallet. Dansk Folkeparti kan selvfølgelig undskylde sig med, at de ikke alene har flertallet, men den fatale udvikling vil fortsætte, mens Dansk Folkeparti bærer regeringens liv i sine hænder.

Det kan ske hurtigere, end vi aner, at Dansk Folkeparti får store problemer i forhold til de mange, der har stemt på dem. Det ved ledelsen i partiet godt. Der er bare ikke noget, de kan gøre ved det, når Dansk Folkeparti ikke vil sætte hårdt mod hårdt.

Og imens stander Danmark i våde.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Dansk Folkepartis sidste chance

01-05-2015 15-08-28

Det er godt nyt, at blå blok vandt valget i går. Sejren var nogenlunde klar, og alene den mærkværdige situation, at alle fire nordatlantiske mandater gik til rød blok, gjorde, at det samlede resultat er det tættest mulige, nemlig 90 mod 89.

Dansk Folkeparti stormede frem til over 21 procent af stemmerne, markant mere, end de efterhånden håbløst upræcise meningsmålinger spåede. Der er grund til at glæde sig over Dansk Folkepartis valgsejr, men ikke af helt de samme grunde, som partiets varme tilhængere ellers vil hæfte sig ved.

Det er glædeligt, at over en femtedel af vælgerne nu er så bekymrede over den førte udlændingepolitik, at de blandt andet derfor vælger at sætte kryds ved liste O. Det viser, at den nuværende politik bliver mere og mere uholdbar. Ganske vist var Dansk Folkeparti ikke gået så meget frem, hvis ikke Lars Løkke Rasmussen havde vist sig som en mand med så ringe evne til at kende forskel på egne og skatteydernes penge, at jeg personligt ikke ville købe en brugt bil af ham. Men det ændrer ikke ved, at det blev Dansk Folkeparti, der høstede gevinsten, ikke De Konservative, som tidligere var det naturlige valg for mange venstrevælgere, hvis krydset blev flyttet.

Dansk Folkepartis 37 mandater – tre mere end Venstres 34 – gør det noget nær umuligt for Dansk Folkeparti at undslå sig at indtræde i en regering ledet af Venstre. Hvem ved, måske det bliver en flertalsregering med alle de borgerlige partier, men jeg hælder til en V-DF regering. Og nu bliver det helt afgørende for Dansk Folkeparti. Hvilken politik kan de nemlig føre, når de er bastet og bundet af det regeringsgrundlag, der kan opnås enighed om med Venstre?

Intet tyder på, at Dansk Folkeparti vil stille ufravigelige krav til Venstre om, at udlændingepolitikken strammes, så det virker. Flygtningekonventionen og underdanigheden over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil forblive uantastet. Ej heller vil Dansk Folkeparti kræve permanent grænsekontrol genindført.

Når det i de kommende par år kommer til at stå krystalklart for vælgerne, at heller ikke en regering med deltagelse af Dansk Folkeparti evner at bremse massetilstrømningen nævneværdigt, vil flere og flere se sig om efter alternativer.

Og når den tid kommer, vil Dansk Samling være opstillingsberettiget til det næste valg til Folketinget. Dansk Folkeparti ved godt alt dette, men partiet er fange af sin egen succes. Et regeringssamarbejde vil udstille Dansk Folkeparti som et rent magtparti, der vil gå på kompromis med næsten hvad som helst for at sidde med ved bordet, skønt det betyder, at partiet netop ikke har magt, hvor det er allervigtigst; kampen for Danmarks fortsatte selvstændighed som et frit land for det danske folk.

Dansk Samling vil vide at kende sin besøgelsestid næste gang, danskerne skal stemme.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Nyt nummer af bladet

Nyt-2-2015“Nyt fra Dansk Samling” Nr. 2 / 2015 er udkommet med en vrimmel af gode artikler. Forside-artiklen er udgivelsen på tryk af Sven Ove Gades tale, “På hellig jord”, ved mindehøjtideligheden den 4. maj – et højdepunkt i dette nummer. Landsformand Morten Uhrskov Jensen gør status “Siden sidst”, Thorkild Sohn kommenterer forslaget om en folkeafstemning vedr. afskaffelse af det danske retsforbehold i EU, Niels Martin Lasthein skriver under titlen “Det skønne, vi har” om Carl Nielsen i anledning af komponistens 150 års fødselsdag, Jesper Rosenløv anmelder den danske spillefilm “9. april”, og Erik Dyring-Olsen anmelder bogen “Brunkul – børster og baroner”. I serien “Du er fyrsten” er der ikke mindre end tre artikler af hhv. Mikael Kai Henriksen, Niels Henrik Jessen og Marianne Wagner. Endnu et righoldigt nummer af “Nyt”. – btp

Share Button

En gold valgkamp

Folketingsvalg-2015-2

Valgkampen er gået ind i sin sidste uge, og det skal blive godt at få den overstået. Ikke på ét tidspunkt har de politiske partier taget de afgørende emner op. Jo, der er blevet talt om udlændingepolitikken og om EU, men det har mere lignet vælgerbedrag end et oprigtigt ønske om at gøre noget ved de yderst alvorlige problemer, Danmark står med.

Hvad angår EU, er partierne i blå blok kommet med et fælles udspil om at lægge sig op ad Storbritannien i ønsket om at begrænse adgangen til sociale ydelser for europæere, der bosætter sig i Danmark i kraft af EU’s åbne grænser. Som om det var hovedproblemet. Ingen af Folketingets partier – heller ikke Dansk Folkeparti – kræver Danmarks udtræden af Schengen-samarbejdet, og ingen partier ud over Enhedslisten er modstandere af Danmarks medlemskab af det EU, som har udviklet sig endnu værre, end selv markante borgerlige modstandere advarede om i 1972, det fatale år, hvor et stort flertal af danskerne sagde ja til medlemskab af det daværende EF.

Og udlændingepolitikken, denne, synes det, selvmordspagt, der truer med at gøre danskerne hjemløse i deres eget land. Ingen partier kræver et opgør med FN’s flygtningekonvention og med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Lidt stramninger fra blå bloks side er, hvad det kan blive til. Et fald i stigningstakten er, hvad vi kan håbe på, hvis blå blok vinder.

Det er ikke lysteligt at sidde på sidelinjen og være vidne til.

I løbet af sommeren vil der blive lagt en strategi for, hvordan Dansk Samling hurtigst muligt kan samle de nødvendige underskrifter. Målet er at være klar om senest et år. Det kunne passende være op til grundlovsdag og folkemødet på Bornholm i 2016.

Dansk Samling er så nødvendig som nogensinde.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Grundlovsdag

01-05-2015 15-08-28

I dag markerer vi Danmarks frie forfatning. Den 5. juni for 166 år siden trådte grundloven i kraft. For 100 år siden fik kvinderne deres fortjente stemmeret, fordi et stort flertal af mændene kunne se, at det var det eneste rimelige. Samme år, 1915, fik tyende retten til at stemme, og i 1961 faldt de sidste begrænsninger bort, idet virkningerne af at have modtaget fattighjælp – som i visse tilfælde betød fortabelse af valgretten – bortfaldt.

Grundloven var godt tænkt. Grundlovsfædrene var fra først af klar over, at Danmark burde styres af personer med Danmarks samlede interesser for øje. Særkrav burde ikke stå over almenvellet. Derfor har vi § 56 i grundloven, som siger, at

”Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.”

Det var og er en klog paragraf, men desværre efterleves den stort set aldrig af politikerne i Folketinget. Hvis de så i det mindste lyttede til, hvad deres vælgere ønsker, ville meget være vundet. Næ, grundskaden er de politiske partier, som gennem jernhård partidisciplin sørger for, at ingen oprørske elementer kommer for skade at udtrykke en selvstændig holdning, for da slet ikke at stemme efter den.

Det gale er ikke, at der også er særinteresser. Sådan vild et være i selv det bedst fungerende folkestyre. Det forkerte er, at disse særinteresser varetages af en lille håndfuld magtfulde partiledere, som dikterer de øvrige medlemmer af tinget, hvad de har at stemme nede i folketingssalen.

Dansk Samling ønsker at gøre op med dette partivælde. De politiske partier er simple foreninger og skal ikke nyde nogen forrang frem for andre foreninger. Det kræver, at partiernes magt brydes, og at kandidater til Folketinget vælges som personer og ikke som partisoldater.

EU har for længst udviklet sig til den svøbe, som modstanderne allerede i 1972 frygtede, ville blive tilfældet. Hvis to ting er som ild og vand, er det den danske grundlov og EU. EU’ s magt har vokset sig stor på bekostning af nationalstaterne, og udhulingen af grundloven er fuldt med. En tilbagerulning af dem massive suverænitetsafgivelse, der har fundet sted siden 1973, står øverst på Dansk Samlings dagsorden sammen med et opgør med den førte udlændingepolitik. Udtræden af EU er målet.

Der er nok at kæmpe for her 166 år efter, at Danmark fik sin grundlov den 5. juni 1849. Det vil Dansk Samling gøre med alt, hvad vi magter. Det foreløbige mål er så hurtigt som muligt at få samlet de nødvendige underskrifter til opstilling til det næstfølgende valg til Folketinget, der skal afholdes senest i 2019.

Indtil da vil jeg ønske alle en god grundlovsdag.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Valg og tålmodighed

Folketingsvalg-2015-2

Så blev valget til Folketinget alligevel udskrevet før sommerferien, og det bliver uden deltagelse af Dansk Samling. Vi er som bekendt i gang med at samle underskrifter, og kan vi samle de godt 20.000 underskrifter inden for en periode på 18 måneder, er vi klar til det næstfølgende valg. Jeg skal i øvrigt understrege, at vælgererklæringer, der afgives inden valget den 18. juni, er gyldige også efter valget. Det er alene de 18 måneder, der gælder. Og på de 18 måneder når vi det, garanterer jeg for.

Når nu det ikke kan blive denne gang, må jeg sige, at der ikke er noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget. Dansk Samling er først for nylig vokset meget betydeligt i medlemstal. Vi nærmer os de 400 medlemmer. Nye kommer til hver uge, og når vi får omtale i medierne, går det ekstra stærkt. Frem til valget vil pressen gå i selvsving, formentlig mere end nogensinde, men når valgtumlen har lagt sig, vil der igen blive plads til, at Dansk Samling får omtale fra tid til anden, og for hver gang vokser vi.

Ingen ved, hvornår det næste valg igen afholdes, men den tid skal under alle omstændigheder bruges godt. Lokalforeningerne skal etableres over hele landet, og kandidater skal findes til opstilling i de ti storkredse i Danmark. Kommer kommunalvalget i 2017 før det næste folketingsvalg, vil kræfterne op til november 2017 blive brugt på at få Dansk Samling repræsenteret i så mange byråd som muligt. Det vil styrke den lokale forankring og dermed også lette vejen frem mod Folketinget.

Når de nødvendige underskrifter er i hus, rykker Dansk Samling op i rækken, hvor der i sig selv er større opmærksomhed, fordi vi nu figurerer i meningsmålingerne. I politik er det sådan, at den, der har, skal mere gives. Det kan vi ikke lave om på, men vi kan arbejde på så hurtigt som muligt at gøre det umuligt for medierne at ignorere os.

Indtil da er der et valg, der kan stemmes ved om mindre end tre uger. Personligt har jeg ikke besluttet mig endnu, så langt fra endda. Jeg vil stemme på en kandidat, der synes at være et hæderligt menneske med så fornuftige synspunkter, som jeg nu kan opdrive. Indvandring og EU vil være de to vigtigste forhold, der vil afgøre mit kryds.

Vi lever som bekendt i sære tider. Der er selvfølgelig fornuftige kandidater i flere af partierne. Nogen reel indflydelse får de ikke, ved vi fra mange års ørkenvandring i dansk politik. Men ved at stemme personligt har man da gjort sit til at hjælpe en hæderlig enkeltperson i Folketinget.

Jeg vil ønske alle en god valgaften. Jeg vil holde med blå blok uden at gøre mig nogen illusioner. Og så vil jeg vente med utålmodighed på, at Dansk Samling næste gang igen er at finde på stemmesedlen.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Opstilling til Folketinget

Folketingsvalg-2015-2

Den 25. april begyndte Dansk Samling arbejdet med at samle de godt 20.000 underskrifter, der kræves for at blive berettiget til opstilling til valg til Folketinget. Det er desværre fortsat den gamle, besværlige metode, der skal anvendes, hvor vælgererklæringen skal printes ud, skrives under for derpå at sendes til hjemkommunens folkeregister. Kommunen bruger derefter kortere eller længere tid, før erklæringen sendes tilbage til stilleren, der herefter skal sende den til Dansk Samling, som har postboks 278, 4180 Sorø.

Indenrigsministeriet har gang på gang udsat de elektroniske vælgererklæringer, hvor man ved brug af NEM-ID kan underskrive elektronisk, sende den til kommunen, som sender den tilbage til stillere, som til slut elektronisk sender den til Dansk Samling. Portoen er hermed sparet, og al erfaring viser, at den hidtidige metode medfører et ikke ubetydeligt spild på vejen. Enten fordi vælgererklæringen ikke sendes til Dansk Samling til slut, eller fordi vælgererklæringen sendes direkte til Dansk Samling og altså ikke har kommunens stempel.

Indenrigsministeriets seneste besked er, at man omkring den 1. juni vil fortælle, hvornår de elektroniske vælgererklæringer kan tages i brug. Det må i høj grad frygtes, at det først sker, efter at det næste valg til Folketinget er afholdt. Med vore begrænsede midler gør vi i Dansk Samling alt, hvad vi kan på nuværende tidspunkt. Men om det rækker til opstilling til det førstkommende valg, kan ikke siges med sikkerhed.

Derfor er det vigtigt at gøre sig en ting klart. Alt tyder på, at Dansk Samling er det helt nødvendige korrektiv til de for nærværende otte partier, der i dag sidder i Folketinget. Det vil Dansk Samling også være efter et valg, hvor Dansk Samling eventuelt ikke har været at finde på stemmesedlen. Senest til det næstfølgende valg vil Dansk Samling kunne tilbyde danskerne et ægte alternativ til den førte politik.

Det er det lange sigt, vi skal have for øje i den kamp, vi står i i dag. Hvornår Danmark og hvornår Europa ændrer kurs, afhænger trods alt kun i begrænset omfang af, om Dansk Samling har pladser i Folketinget allerede i 2015 eller først et sted mellem 2017 og 2019.

Det skal imidlertid ikke ændre på, at vi vil gøre alt for at få de nødvendige underskrifter i hus så hurtigt som overhovedet muligt. Det sker bedst ved, at nyheden om det gode budskab spredes til så mange som muligt. Jo hurtigere det går op for tilstrækkeligt mange, at Danmark har brug for Dansk Samling, jo snarere vil Dansk Samling være klar til for alvor at blande sig i dansk politik.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Mindeparken i Ryvangen, 4. maj 2015

Dansk Samling nedlagde traditionen tro en krans ved et af mindesmærkerne for modstandsbevægelsens faldne.

Fhv. chefredaktør Svend Ove Gade holdt talen.

Billeder: Henrik Nielsen.

Minde-4-maj-2015b Minde-4-maj-2015a

Share Button

Dansk Samlings historie

01-05-2015 15-08-28

Jeg faldt for at par dage siden over to anmeldelser fra 2001 af Henrik Lundbaks disputats fra det år om Dansk Samling, Staten stærk og folket Frit. Dansk Samling mellem fascisme og Modstandskamp. Den ene fra Kristeligt Dagblad og den anden fra Information. Begge anmeldelser refererer loyalt Henrik Lundbaks konklusioner. Og ja, der var anti-parlamentarisk tankegods hos Dansk Samling før den tyske besættelse i 1940, men det var der så sandelig også hos både De Konservative og hos Socialdemokratiet, særligt i de to partiers ungdomsorganisationer.

Hvad jeg imidlertid især faldt over, var to passager i Informations anmeldelse. De lyder i fuld længde således:

”Dansk Samling opstod i mellemkrigstidens ideologiske splittelse mellem socialisme og liberalisme og havde som frontfigur forfatteren og højskolelæreren Arne Sørensen. Han var oprindelig socialdemokrat, men blev fascineret af fascismen i sin jagt efter et standpunkt, der kunne forene det traditionelle med det moderne uden dog at lande i en egentlig fascisme…Det [Dansk Samling] repræsenterede med Lundbaks ord en gammelliberalisme, der idylliserede landbosamfundet og den tætte kontakt mellem menneske og produktion og havde familien som kernen i hele samfundsbygningen.”

I det første citat fremhæves det med rette, at Dansk Samling søger at forene det traditionelle med det moderne. Og i det andet betones det lige så korrekt, at der bør være en forbindelse mellem de produktive og produktionen, og familiens umistelige værdi slås fast.

Kald gerne Dansk Samling for traditionelle, når det sigter til at følge velkendte, gennemprøvede regler. For at bruge en anglicisme: Hvis det ikke er i stykker, skal man undlade at reparere det. Med al velkendt viden hentet fra samfundsvidenskaberne om masseindvandringens skadelige konsekvenser ville man da være sært umoderne, hvis man ikke anerkender, at et homogent folk er en af de bedste garantier for en rolig samfundsudvikling, hvor meninger kan forliges, uden at tingene går op i en spids. Og hvad med det produktive? Vel en halv million danskere i den arbejdsdygtige alder modtager en overførsel fra staten i stedet for at genvinde selvrespekten gennem arbejde. Og familien? Nutidig forskning viser systematisk, at børn – vore efterkommere, der skal overtage, når vi ikke kan mere – entydigt foretrækker, at far og mor er sammen. Familien er vitterlig ”kernen i hele samfundsbygningen”. Hvem i alverden skulle det ellers være? Pædagogerne i vuggestuerne og børnehaverne (uden at der skal skydes efter dem)? Sagsbehandlerne på kommunekontorerne? Staten i en eller anden ubestemmelig form?

Dansk Samling har aldrig været mere moderne end nu i 2015. Det hengemte og reaktionære lader vi de otte nuværende partier i Folketinget tage sig af. Dansk Samling har travlt med at være traditionelle og moderne og repræsenterer derfor fremtiden gennem at forstå fortiden.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Valget i Storbritannien

Resultatet af parlamentsvalget til det britiske underhus var højt overraskende. Meningsmålingerne ramte langt ved siden af. Stort set samstemmende spåede de forskellige institutter, der lever af at spørge folk om deres politiske præferencer, at det ville blive dødt løb mellem Labour og De Konservative. Ingen af de to store partier ville få flertal, og måske ville Labour kunne danne regering med hjælp fra SNP, det skotske nationale parti.

Sådan gik det slet ikke. De Konservative sikrede sig 331 ud af de 650 pladser og dermed absolut flertal. Det er ikke så ringe endda set fra et dansk synspunkt. Bedre havde det naturligvis været, hvis EU-modstanderpartiet Ukip var blevet tungen på vægtskålen. I stedet straffedes Ukip nådesløst af det engelske valgsystem med valg i enkeltmandskredse. Med 12,6 procent af stemmerne ville Ukip med forholdstalsvalg have fået ca. 80 pladser. Nu fik partiet én, i Clacton øst for London.

Den gode nyhed er, at David Cameron fra De Konservative har udtalt, at han vil holde sit tidligere afgivne løfte om at lade briterne stemme i 2017 om Storbritanniens medlemskab af EU. Det åbner for to muligheder.

Bedst vil det selvsagt være, hvis et flertal af briterne stemmer Storbritannien ud af EU. Det vil give mægtige rystelser i Bruxelles, fordi det da vil blive klart, at EU ikke er forudbestemt til at marchere fremad for altid mod flere medlemsstater, der afgiver stadig mere suverænitet. En præcedens vil være skabt, og andre lande vil få troen på, at en fremtid uden EU er mulig.

Selv i det tilfælde, at briterne med et flertal vælger at forblive i EU, må det forventes, at det kun vil ske, hvis David Cameron kan præsentere indrømmelser fra EU med substans i. Det vil nok først og fremmest dreje sig om en tilbagerulning af retten til sociale ydelser for Gud og hvermand fra de øvrige medlemslande, der sætter foden på britisk grund. En sådan indrømmelse er naturligvis langt ringere end en britisk udtræden af EU, men selv her vil meget være nået. Det vil nemlig for første gang stå klart, at EU ikke er en ustoppelig maskine, der tromler hen over nationalstaterne. EU kan også gå i bakgear.

Det tegner derfor lidt lysere, efter at resultatet af det britiske valg foreligger. Der er ingen speciel grund til at holde af David Cameron og De Konservative fraset spørgsmålet om EU. David Cameron udtrykker sig direkte leflende over for den hastigt voksende gruppe af muslimer i Storbritannien.

Det skal dog ikke afholde os fra at kippe med flaget over valget i Storbritannien. Opgøret med EU er af afgørende betydning og hænger i øvrigt tæt sammen med kampen imod den forrykte udlændingepolitik, der føres i så mange europæiske lande.

Vi venter i spænding på 2017.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button