Seneste indlæg

Stadig sommer

dansk_samling_flag_logo_150

Tempoet er naturligt nok fortsat en del lavere end normalt. Vi befinder os ca. midt i det, der tidligere havde betegnelsen industriferien, typisk i ugerne 29, 30 og 31. Nu står verden jo ikke stille af den grund, og strømninger udefra trænger sig på, uanset hvad vi vælger at kalde ferie eller ej.

Vi lever i interessante tider. Dem skal man helst undgå, idet sådanne tider varsler ondt snarere end godt. Sådan er det kinesiske mundheld tænkt, og helt ved siden af er det ikke.

Danmark og Europa oplever i disse år en skæbnetime. Vor tid er gjort af det stof, hvor det anonyme menneske kan træde ind på scenen og udvirke en forskel. Historikere har i århundreder skændtes bravt om, hvad det er, der flytter historien, hvad det er, der gør forskel mellem dengang og nu, mellem den ene periode og den næste. Lidt forenklet står på den ene side den klassiske historieskrivning, der understreger enerens betydning. Konger, krige og helte, skurke og forrædere, er, hvad historien er gjort af. Siger altså klassikerne.

På den diametralt modsatte fløj står strukturalisterne, der frakender mennesket enhver selvstændig plads i historien. Karl Marx’ ”videnskabelige” afdækning af historiens gang er her fremtrædende. Ifølge denne skæbneteori går menneskeheden uimodståeligt fra den ene samfundstype til den næste, og historiens endemål er kommunismen, hvor alle yder efter evne og nyder efter behov. Den strukturalistiske historieskrivning findes i andre aftapninger, f.eks. den, at fordi noget skete i fortiden, var det, fordi det var nødvendigt, at det skete.

Ingen af de to ovennævnte forklaringer er tilfredsstillende. Individforklaringen kan ikke indfange den inerti, der ofte præger historiens gang. Jan Hus blev brændt på bålet i 1415, skønt han retmæssigt protesterede mod mange af den katolske kirkes handlinger. Skovbrødrene i Litauen kæmpede i årene efter 1945 en heroisk, men forgæves, kamp for at genvinde et frit Litauen. Søren Krarup protesterede, med alt hvad han havde lært, i 1986 med sin annonce i Jyllands-Posten, men kunne ikke standse den ikke-vestlige flodbølge af mennesker, der søgte mod Danmark.

Den strukturelle forklaring lader lige så meget tilbage at ønske. I 1517 og frem havde en usædvanlig dygtig augustinermunk ved navn Martin Luther held til at sætte Europa på den anden ende med varige konsekvenser for store dele af Nord- og Vesteuropa. I 1917 kunne en Lenin og en Trotskij med lige dele genialitet og dæmoni omkalfatre Rusland til den slavelejr, som Stalin blev arvtager til og udbyggede. Og i 1991 kunne en Boris Jeltsin afvikle størstedelen af det sovjetiske, læs; storrussiske, imperium, og 15 lande var næsten over en nat skabt af et.

Hvad er så historiens gåde, når nu hverken den individcentrerede eller den strukturelle forklaring kan indfange historiens omskifteligheder? Forklaringen skal ikke søges ”midt i mellem”, men skal i stedet findes i spændingsfeltet mellem stilstanden og kaos. Det skal forstås sådan her:

Historien er det meste af tiden inerti, er stilstand, idet en hævdvunden orden har netop hævdet sig og derfor også varer over tid. Kommer en dissident på tværs i begyndelsen af en sådan periode, vil han ikke have mange chancer, om nogen overhovedet. På et tidspunkt vil den gældende orden være slidt ned, og her kan hin enkelte betyde en forskel, som ikke var mulig bare få årtier forinden. Når en sådan ret sjælden – i det mindste målt ud fra et menneskelivs længde – chance gives, når vinduet pludselig står åbent, vil det få umådelig stor betydning, hvilken ildsjæl der har det største intellekt og den største vilje. Så spiller det pludselig en rolle, om det var den retorisk dygtige Kerenskij, der var uduelig politisk, eller om det var den djævelske Lenin, der vidste alt om politik, og som skulle triumfere. Lenin vandt, ikke fordi han havde Ruslands bønder bag sig (80 procent af befolkningen), men fordi hans slagord om brød, fred og jord fik Kerenskijs vanvittige insisteren på at fortsætte første verdenskrig til at lyde som et mareridt. Historien i form af Lenin og konsorter slog til, og Ruslands skæbne var beseglet.

Spørgsmålet er nu, om vi lever i en tid, hvor historien snart bliver til kaos. Det er i hvert fald en mulighed, tidens tegn med indvandring af millioner hen over Middelhavet taget i betragtning. Danmarks og Europas kurs har været gal i årtier, men indtil nu har det virket som at slå i en dyne at stå op imod galskaben. Protesterne har stadig hjulpet, ingen tvivl om det. Men det virkeligt interessante er, om vi nærmer os et af de vendepunkter, som vi ved, at historien foretager fra tid til anden.

Hvis vi er ved et vandskel, er det nu, at der skal handles. Der skal derfor herfra lyde et ønske om en fortsat god sommer, men man må gerne huske på, at historien måske er ved at tage en skarp vending. Hvis det er rigtigt, er det afgørende, at det er de rette folk, der stiller op til dyst med historien.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Djævelen ligger i detaljen

IMAG0792

Historier, der i sig selv ikke er alverden, kan somme tider fortælle meget. Det er kommet frem, at der snydes ved teoriprøverne i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Snyderiet har en ganske bestemt karakter, idet det drejer sig om personer med rødder uden for den vestlige verden, der fungerer som tolke ved teoriprøverne, fordi en del af de håbefulde kørekortsaspiranter er analfabeter eller i hvert fald forstår så dårligt et dansk, at en tolk må læse spørgsmålene højt, når en trafiksituation skal vurderes ud fra et billede. Under prøven kan tolkene snyde ved at betone aftalte ord på f.eks. kurdisk eller urdu på en måde, der fortæller prøvedeltageren det rigtige svar. 18 kørelærere og elever er for nogle dage siden blevet anholdt for mistanke om denne form for snyd.

Problemet er ikke nyt. Således var der tilbage i 2002 en nogenlunde tilsvarende sag, hvor politiet havde mistanke om et netværk af tolke, der snød i forbindelse med netop teoriprøver. Den nye sag viser med tydelighed, at problemet ikke er så ligetil at komme til livs. Og hvorfor er det så ikke det?

Svaret skal først og fremmest søges i de kulturer, som alt for mange af de ikke-vestlige indvandrere medbringer fra deres hjemlande. Vi glemmer let, at et samfund nogenlunde fri for korruption er en stor gave og en lige så stor sjældenhed, når vi ser ud over et verdenskort. Selv inden for Europa skal vi ikke længere end til landene ved Middelhavet for at finde helt andre høje niveauer for bestikkelse af offentlige myndigheder.

Går vi uden for Europa og til f.eks. Mellemøsten og Afrika finder vi, at korruption er dagligdags foreteelser, fordi disse samfund i næsten alle tilfælde er bygget op som klansamfund uden den vi-følelse, vi finder i et land som Danmark, der indtil for ganske nylig havde en homogen befolkning med en fælles kernekultur, der var meget stærk. Der var tale om det, som den engelske filosof Roger Scruton har kaldt et fællesskab af fremmede, hvor vi har tillid også til de mennesker, som vi ikke kender, og som passerer vores vej. Denne tillid kombineres med en stærk tillid til, at de offentlige myndigheder handler ordentligt og redeligt i deres myndighedsudøvelse.

En sådan tillid og et sådant korruptionsfrit samfund er en sjældenhed, som man skal passe godt på. Det findes ikke ret mange andre steder. Når politikere derfor igennem en årrække tillader stor indvandring af personer fra lande med en lav tillidskultur og et højt korruptionsniveau, kan det ikke undre, at historier som den med tolkene og teoriprøverne ser dagens lys med mellemrum, nemlig når en del af korruptionen afsløres.

Således ligger djævelen i detaljen. Tillad stor indvandring fra lande i den tredje verden, og den tredje verden kommer hertil i stigende omfang. Anderledes kan det ikke være. Det burde vore politikere skrive sig bag øret.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Sommer

IMAG0780Ferietiden nærmer sig for de fleste, undertegnede inklusive. Det kan være, at jeg kommer til at springe en enkelt eller to Pro Patria over i juli måned på grund af manglende netdækning.

Sommerfreden sænker sig nok over landet, men arbejde er der nok af i den kommende tid. Vi har for nylig fået en ny regering, og allerede nu tegner der sig et klart billede af, hvad denne regering kan og vil gennemføre. For Danmark ser det mistrøstigt ud. For Dansk Samling vil det på en dyster baggrund være det, der gør os opstillingsberettiget og indvalgt ved det næste valg til Folketinget.

De ”stramninger”, som indtil videre er blevet annonceret af regeringen og dens støttepartier, vil være næsten uden virkning i forhold til den virkelighed, der omgiver os. Mellemøsten og især Afrika oplever i disse år en veritabel befolkningseksplosion, der truer Danmark og Europa på eksistensen.

Det står ikke længere til diskussion, at den nuværende tilstrømning – der kun er begyndelsen – vil forandre det europæiske kontinent og Danmark for altid, hvis ikke denne masseindvandring standses. Det står ikke længere til diskussion, at der vil være tale om en kulturel og økonomisk katastrofe af uoprettelige dimensioner, hvis den nuværende kurs fortsætter.

I Dansk Samling vil vi hen over sommeren nærmere planlægge, hvordan vi hurtigst muligt indsamler de ca. 20.000 underskrifter, der skal til for at blive berettiget til opstilling ved det næste folketingsvalg. Når det er sket, træder vi ind i den næste fase, hvor mediedækningen vil blive betydeligt større.

Som medlem af Dansk Samling – og selvsagt også som sympatisk indstillet uden at være medlem – kan man gøre meget for at fremme Dansk Samlings sag. Man kan fortælle om os til familie, venner, bekendte og arbejdskolleger. Man kan henvise til hjemmesiden, hvor vi fortæller, at vi indsamler underskrifter. Indtil videre på den gammeldags maner, til efteråret ved hjælp af digitale vælgererklæringer.

Til efteråret vil Dansk Samling iværksætte en kampagne, der vil opfordre til at stemme nej til at afskaffe det danske retsforbehold på EU-området. En afskaffelse af forbeholdet vil lade det være op til skiftende folketingsflertals forgodtbefindende, om Danmark skal deltage i f.eks. en fælles udlændingepolitik i EU. Der bliver med andre ord nok at tage fat på efter sommerferien.

Lad mig derfor afslutte denne Pro Patria med nogle opløftende ord. Tiden er med Dansk Samling. Det sker på en ulykkelig baggrund, hvor vore folkevalgte i forfærdende omfang sviger deres første formål, nemlig at sikre Danmarks frihed og selvstændighed.

Dansk Samling vil vide at gribe denne mulighed.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Mens landet stander i våde

Asylansøgere ved LampedusaI skrivende stund tegner det til en smal regering alene bestående af partiet Venstre med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Vi ved ikke meget om, hvad der konkret synes at forhindre, at Dansk Folkeparti som det største borgerlige parti indtræder i regeringen. Fordelingspolitikken spiller uden tvivl en rolle. Der er ganske lang vej fra Dansk Folkepartis ønske om en vækst i den offentlige sektor på 0,8 procent om året og til Venstres ønske om nulvækst. Oven i hatten er der især Liberal Alliance, der ønsker minusvækst i det offentlige for at få så høj vækst som muligt i det private.

Disse diskussioner om, hvordan kagen skal fordeles, er vigtige, men bagved lurer noget andet for Dansk Folkeparti. Ganske paradoksalt og så alligevel logisk står Dansk Folkeparti med et svært dilemma oven på en formidabel valgsejr, hvor partiet gik fra 22 til 37 mandater.

Hvis ikke disse mandater, som repræsenterer 21,1 procent af de afgivne stemmer, kan veksles til stramninger af udlændingepolitikken, der kan mærkes, vil Dansk Folkeparti få alvorlige forklaringsproblemer. Asyltallet lå i maj på 879 personer, flere end i samme måned sidste år, hvor der i alt over året kom 14.792 asylsøgere. Anerkendelsesprocenten er for nærværende på 90 procent, og mange af de afviste kan ikke udsendes på grund af hjemlandets uvillighed til at tage dem tilbage.

Hvis tallene eksploderer i sommermånederne og i efteråret, som de gjorde det i 2014, vil Dansk Folkeparti skulle forsvare den samlede førte politik, hvis de sidder i regering. Og Dansk Folkeparti ved godt, at de ikke får Venstre eller for den sags skyld De Konservative – og med største sandsynlighed heller ikke Liberal Alliance – til at bryde med FN’s flygtningekonvention, hvilket er den eneste vej frem, hvis udviklingen skal standses.

Selv som støtteparti vil Dansk Folkeparti få det særdeles vanskeligt, når blå blok nu engang har fået flertallet. Dansk Folkeparti kan selvfølgelig undskylde sig med, at de ikke alene har flertallet, men den fatale udvikling vil fortsætte, mens Dansk Folkeparti bærer regeringens liv i sine hænder.

Det kan ske hurtigere, end vi aner, at Dansk Folkeparti får store problemer i forhold til de mange, der har stemt på dem. Det ved ledelsen i partiet godt. Der er bare ikke noget, de kan gøre ved det, når Dansk Folkeparti ikke vil sætte hårdt mod hårdt.

Og imens stander Danmark i våde.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Dansk Folkepartis sidste chance

gammeltDSlogoDet er godt nyt, at blå blok vandt valget i går. Sejren var nogenlunde klar, og alene den mærkværdige situation, at alle fire nordatlantiske mandater gik til rød blok, gjorde, at det samlede resultat er det tættest mulige, nemlig 90 mod 89.

Dansk Folkeparti stormede frem til over 21 procent af stemmerne, markant mere, end de efterhånden håbløst upræcise meningsmålinger spåede. Der er grund til at glæde sig over Dansk Folkepartis valgsejr, men ikke af helt de samme grunde, som partiets varme tilhængere ellers vil hæfte sig ved.

Det er glædeligt, at over en femtedel af vælgerne nu er så bekymrede over den førte udlændingepolitik, at de blandt andet derfor vælger at sætte kryds ved liste O. Det viser, at den nuværende politik bliver mere og mere uholdbar. Ganske vist var Dansk Folkeparti ikke gået så meget frem, hvis ikke Lars Løkke Rasmussen havde vist sig som en mand med så ringe evne til at kende forskel på egne og skatteydernes penge, at jeg personligt ikke ville købe en brugt bil af ham. Men det ændrer ikke ved, at det blev Dansk Folkeparti, der høstede gevinsten, ikke De Konservative, som tidligere var det naturlige valg for mange venstrevælgere, hvis krydset blev flyttet.

Dansk Folkepartis 37 mandater – tre mere end Venstres 34 – gør det noget nær umuligt for Dansk Folkeparti at undslå sig at indtræde i en regering ledet af Venstre. Hvem ved, måske det bliver en flertalsregering med alle de borgerlige partier, men jeg hælder til en V-DF regering. Og nu bliver det helt afgørende for Dansk Folkeparti. Hvilken politik kan de nemlig føre, når de er bastet og bundet af det regeringsgrundlag, der kan opnås enighed om med Venstre?

Intet tyder på, at Dansk Folkeparti vil stille ufravigelige krav til Venstre om, at udlændingepolitikken strammes, så det virker. Flygtningekonventionen og underdanigheden over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil forblive uantastet. Ej heller vil Dansk Folkeparti kræve permanent grænsekontrol genindført.

Når det i de kommende par år kommer til at stå krystalklart for vælgerne, at heller ikke en regering med deltagelse af Dansk Folkeparti evner at bremse massetilstrømningen nævneværdigt, vil flere og flere se sig om efter alternativer.

Og når den tid kommer, vil Dansk Samling være opstillingsberettiget til det næste valg til Folketinget. Dansk Folkeparti ved godt alt dette, men partiet er fange af sin egen succes. Et regeringssamarbejde vil udstille Dansk Folkeparti som et rent magtparti, der vil gå på kompromis med næsten hvad som helst for at sidde med ved bordet, skønt det betyder, at partiet netop ikke har magt, hvor det er allervigtigst; kampen for Danmarks fortsatte selvstændighed som et frit land for det danske folk.

Dansk Samling vil vide at kende sin besøgelsestid næste gang, danskerne skal stemme.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Nyt nummer af bladet

Nyt-2-2015“Nyt fra Dansk Samling” Nr. 2 / 2015 er udkommet med en vrimmel af gode artikler. Forside-artiklen er udgivelsen på tryk af Sven Ove Gades tale, “På hellig jord”, ved mindehøjtideligheden den 4. maj – et højdepunkt i dette nummer. Landsformand Morten Uhrskov Jensen gør status “Siden sidst”, Thorkild Sohn kommenterer forslaget om en folkeafstemning vedr. afskaffelse af det danske retsforbehold i EU, Niels Martin Lasthein skriver under titlen “Det skønne, vi har” om Carl Nielsen i anledning af komponistens 150 års fødselsdag, Jesper Rosenløv anmelder den danske spillefilm “9. april”, og Erik Dyring-Olsen anmelder bogen “Brunkul – børster og baroner”. I serien “Du er fyrsten” er der ikke mindre end tre artikler af hhv. Mikael Kai Henriksen, Niels Henrik Jessen og Marianne Wagner. Endnu et righoldigt nummer af “Nyt”. – btp

Share Button

En gold valgkamp

IMAG0768Valgkampen er gået ind i sin sidste uge, og det skal blive godt at få den overstået. Ikke på ét tidspunkt har de politiske partier taget de afgørende emner op. Jo, der er blevet talt om udlændingepolitikken og om EU, men det har mere lignet vælgerbedrag end et oprigtigt ønske om at gøre noget ved de yderst alvorlige problemer, Danmark står med.

Hvad angår EU, er partierne i blå blok kommet med et fælles udspil om at lægge sig op ad Storbritannien i ønsket om at begrænse adgangen til sociale ydelser for europæere, der bosætter sig i Danmark i kraft af EU’s åbne grænser. Som om det var hovedproblemet. Ingen af Folketingets partier – heller ikke Dansk Folkeparti – kræver Danmarks udtræden af Schengen-samarbejdet, og ingen partier ud over Enhedslisten er modstandere af Danmarks medlemskab af det EU, som har udviklet sig endnu værre, end selv markante borgerlige modstandere advarede om i 1972, det fatale år, hvor et stort flertal af danskerne sagde ja til medlemskab af det daværende EF.

Og udlændingepolitikken, denne, synes det, selvmordspagt, der truer med at gøre danskerne hjemløse i deres eget land. Ingen partier kræver et opgør med FN’s flygtningekonvention og med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Lidt stramninger fra blå bloks side er, hvad det kan blive til. Et fald i stigningstakten er, hvad vi kan håbe på, hvis blå blok vinder.

Det er ikke lysteligt at sidde på sidelinjen og være vidne til.

I løbet af sommeren vil der blive lagt en strategi for, hvordan Dansk Samling hurtigst muligt kan samle de nødvendige underskrifter. Målet er at være klar om senest et år. Det kunne passende være op til grundlovsdag og folkemødet på Bornholm i 2016.

Dansk Samling er så nødvendig som nogensinde.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Grundlovsdag

Grundloven-1849-forsideI dag markerer vi Danmarks frie forfatning. Den 5. juni for 166 år siden trådte grundloven i kraft. For 100 år siden fik kvinderne deres fortjente stemmeret, fordi et stort flertal af mændene kunne se, at det var det eneste rimelige. Samme år, 1915, fik tyende retten til at stemme, og i 1961 faldt de sidste begrænsninger bort, idet virkningerne af at have modtaget fattighjælp – som i visse tilfælde betød fortabelse af valgretten – bortfaldt.

Grundloven var godt tænkt. Grundlovsfædrene var fra først af klar over, at Danmark burde styres af personer med Danmarks samlede interesser for øje. Særkrav burde ikke stå over almenvellet. Derfor har vi § 56 i grundloven, som siger, at

”Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.”

Det var og er en klog paragraf, men desværre efterleves den stort set aldrig af politikerne i Folketinget. Hvis de så i det mindste lyttede til, hvad deres vælgere ønsker, ville meget være vundet. Næ, grundskaden er de politiske partier, som gennem jernhård partidisciplin sørger for, at ingen oprørske elementer kommer for skade at udtrykke en selvstændig holdning, for da slet ikke at stemme efter den.

Det gale er ikke, at der også er særinteresser. Sådan vild et være i selv det bedst fungerende folkestyre. Det forkerte er, at disse særinteresser varetages af en lille håndfuld magtfulde partiledere, som dikterer de øvrige medlemmer af tinget, hvad de har at stemme nede i folketingssalen.

Dansk Samling ønsker at gøre op med dette partivælde. De politiske partier er simple foreninger og skal ikke nyde nogen forrang frem for andre foreninger. Det kræver, at partiernes magt brydes, og at kandidater til Folketinget vælges som personer og ikke som partisoldater.

EU har for længst udviklet sig til den svøbe, som modstanderne allerede i 1972 frygtede, ville blive tilfældet. Hvis to ting er som ild og vand, er det den danske grundlov og EU. EU’ s magt har vokset sig stor på bekostning af nationalstaterne, og udhulingen af grundloven er fuldt med. En tilbagerulning af dem massive suverænitetsafgivelse, der har fundet sted siden 1973, står øverst på Dansk Samlings dagsorden sammen med et opgør med den førte udlændingepolitik. Udtræden af EU er målet.

Der er nok at kæmpe for her 166 år efter, at Danmark fik sin grundlov den 5. juni 1849. Det vil Dansk Samling gøre med alt, hvad vi magter. Det foreløbige mål er så hurtigt som muligt at få samlet de nødvendige underskrifter til opstilling til det næstfølgende valg til Folketinget, der skal afholdes senest i 2019.

Indtil da vil jeg ønske alle en god grundlovsdag.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Valg og tålmodighed

Folketingsvalg-2015-2Så blev valget til Folketinget alligevel udskrevet før sommerferien, og det bliver uden deltagelse af Dansk Samling. Vi er som bekendt i gang med at samle underskrifter, og kan vi samle de godt 20.000 underskrifter inden for en periode på 18 måneder, er vi klar til det næstfølgende valg. Jeg skal i øvrigt understrege, at vælgererklæringer, der afgives inden valget den 18. juni, er gyldige også efter valget. Det er alene de 18 måneder, der gælder. Og på de 18 måneder når vi det, garanterer jeg for.

Når nu det ikke kan blive denne gang, må jeg sige, at der ikke er noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget. Dansk Samling er først for nylig vokset meget betydeligt i medlemstal. Vi nærmer os de 400 medlemmer. Nye kommer til hver uge, og når vi får omtale i medierne, går det ekstra stærkt. Frem til valget vil pressen gå i selvsving, formentlig mere end nogensinde, men når valgtumlen har lagt sig, vil der igen blive plads til, at Dansk Samling får omtale fra tid til anden, og for hver gang vokser vi.

Ingen ved, hvornår det næste valg igen afholdes, men den tid skal under alle omstændigheder bruges godt. Lokalforeningerne skal etableres over hele landet, og kandidater skal findes til opstilling i de ti storkredse i Danmark. Kommer kommunalvalget i 2017 før det næste folketingsvalg, vil kræfterne op til november 2017 blive brugt på at få Dansk Samling repræsenteret i så mange byråd som muligt. Det vil styrke den lokale forankring og dermed også lette vejen frem mod Folketinget.

Når de nødvendige underskrifter er i hus, rykker Dansk Samling op i rækken, hvor der i sig selv er større opmærksomhed, fordi vi nu figurerer i meningsmålingerne. I politik er det sådan, at den, der har, skal mere gives. Det kan vi ikke lave om på, men vi kan arbejde på så hurtigt som muligt at gøre det umuligt for medierne at ignorere os.

Indtil da er der et valg, der kan stemmes ved om mindre end tre uger. Personligt har jeg ikke besluttet mig endnu, så langt fra endda. Jeg vil stemme på en kandidat, der synes at være et hæderligt menneske med så fornuftige synspunkter, som jeg nu kan opdrive. Indvandring og EU vil være de to vigtigste forhold, der vil afgøre mit kryds.

Vi lever som bekendt i sære tider. Der er selvfølgelig fornuftige kandidater i flere af partierne. Nogen reel indflydelse får de ikke, ved vi fra mange års ørkenvandring i dansk politik. Men ved at stemme personligt har man da gjort sit til at hjælpe en hæderlig enkeltperson i Folketinget.

Jeg vil ønske alle en god valgaften. Jeg vil holde med blå blok uden at gøre mig nogen illusioner. Og så vil jeg vente med utålmodighed på, at Dansk Samling næste gang igen er at finde på stemmesedlen.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button

Opstilling til Folketinget

ChristianborgDen 25. april begyndte Dansk Samling arbejdet med at samle de godt 20.000 underskrifter, der kræves for at blive berettiget til opstilling til valg til Folketinget. Det er desværre fortsat den gamle, besværlige metode, der skal anvendes, hvor vælgererklæringen skal printes ud, skrives under for derpå at sendes til hjemkommunens folkeregister. Kommunen bruger derefter kortere eller længere tid, før erklæringen sendes tilbage til stilleren, der herefter skal sende den til Dansk Samling, som har postboks 278, 4180 Sorø.

Indenrigsministeriet har gang på gang udsat de elektroniske vælgererklæringer, hvor man ved brug af NEM-ID kan underskrive elektronisk, sende den til kommunen, som sender den tilbage til stillere, som til slut elektronisk sender den til Dansk Samling. Portoen er hermed sparet, og al erfaring viser, at den hidtidige metode medfører et ikke ubetydeligt spild på vejen. Enten fordi vælgererklæringen ikke sendes til Dansk Samling til slut, eller fordi vælgererklæringen sendes direkte til Dansk Samling og altså ikke har kommunens stempel.

Indenrigsministeriets seneste besked er, at man omkring den 1. juni vil fortælle, hvornår de elektroniske vælgererklæringer kan tages i brug. Det må i høj grad frygtes, at det først sker, efter at det næste valg til Folketinget er afholdt. Med vore begrænsede midler gør vi i Dansk Samling alt, hvad vi kan på nuværende tidspunkt. Men om det rækker til opstilling til det førstkommende valg, kan ikke siges med sikkerhed.

Derfor er det vigtigt at gøre sig en ting klart. Alt tyder på, at Dansk Samling er det helt nødvendige korrektiv til de for nærværende otte partier, der i dag sidder i Folketinget. Det vil Dansk Samling også være efter et valg, hvor Dansk Samling eventuelt ikke har været at finde på stemmesedlen. Senest til det næstfølgende valg vil Dansk Samling kunne tilbyde danskerne et ægte alternativ til den førte politik.

Det er det lange sigt, vi skal have for øje i den kamp, vi står i i dag. Hvornår Danmark og hvornår Europa ændrer kurs, afhænger trods alt kun i begrænset omfang af, om Dansk Samling har pladser i Folketinget allerede i 2015 eller først et sted mellem 2017 og 2019.

Det skal imidlertid ikke ændre på, at vi vil gøre alt for at få de nødvendige underskrifter i hus så hurtigt som overhovedet muligt. Det sker bedst ved, at nyheden om det gode budskab spredes til så mange som muligt. Jo hurtigere det går op for tilstrækkeligt mange, at Danmark har brug for Dansk Samling, jo snarere vil Dansk Samling være klar til for alvor at blande sig i dansk politik.

Morten Uhrskov Jensen

Share Button