Grundsynet danner ramme for interessefællesskabet Dansk Samling. Et forum. Grundsynet er dermed grundstenen i fundamentet og udgør præmissen for medlemskab. Dansk Samling forkynder ingen -isme og repræsenterer ingen ideologi. Dansk Samling kender sig hverken som højre- eller venstreorienteret. Ja, Dansk Samling anerkender slet ikke højre-venstre-skalaens gyldighed.
Folkets opsplittelse i ideologiske grupperinger er lige så skadelig for landet, som den enkelte ideologi er fjernt fra sandheden. For sandheden om folk og land kan ikke sættes på formel, og menneskelivet kan ikke presses ind i et på forhånd udtænkt system.
Dansk Samling repræsenterer således et tredje standpunkt, nemlig uafhængighed fra politiske dogmer om venstre og højre, rød og blå såvel som ismer og ideologier som i sidste ende blot søger at splitte, frem for at samle.
Grundloven er den lov, der skal ligge til grund for al lov og magtudøvelse i Danmark. Både regeringens og folketingets medlemmer er bundet af grundloven.
Det danske folk har i mere end tusind år været knyttet til et bestemt land, som også bærer folkets navn i sit: Danmark. Danmark er fædreland for det danske folk, idet det er landet, folket arvede fra sine forfædre. Kun i dette land kan det danske folk forblive dansk, og kun om dette land kan de danske med rette sige »vores«. Her har det danske folk det, man kalder odelsretten; dvs. arveretten og hjemstedsretten. I dette land har de danske fuld ret til at hævde deres tilstedeværelse og fuld ret til at leve på egne vilkår efter egne ønsker. For at sikre denne selvbestemmelse og denne hjemstedsret har de danske i umindelige tider kæmpet for at bevare Danmark som et frit og selvstændigt rige. De dele af Danmark, der kom under fremmed styre, oplevede også, hvorledes den selvfølgelige danske væren pludselig blev besværlig- eller ligefrem umuliggjort.
Historien er fuld af små folks undergang; små folk, der ikke i tide formåede at bevare deres land for sig selv, og hvor udkommet blev det oprindelige folks undergang som følge af legemlig, sproglig, åndelig eller kulturel udslettelse.
Mennesket er ikke skabt til at leve i ensomhed, men lever overalt i slægtsgrupper, folkeslag, nationer eller lignende. Det danske folk er i grunden et ophavsfællesskab, men er desuden et åndeligt, sprogligt og kulturelt fællesskab. Danskheden er summen af dette. Det danske folk er mageløst, idet det er et af verdens ældste, oprindelige folkeslag. At det danske folk er præget af åndelig, sproglig og kulturel samhørighed, er et uendeligt gode også for den enkelte og for fællesskabet. Dette fører tillid, velstand, frihed og rolig udvikling med sig, er godt for den enkelte, for alle samfundets grupper og klasser og for helheden. I det øjeblik det folkelige fællesskab sprænges, forsvinder også det forholdsvis fredelige, ansvarlige og tillidsfulde samfund, vi har kendt.
Dansk Samling ser det som givent, at vi som nation og folk har et naturligt slægtskab med det øvrige af Norden, og vi bør altid prioritere samararbejde med de nordiske stater over samarbejdet med alle andre.
Kampen for Danmark som et frit og selvstændigt rige må være kernen i al dansk politik. Det danske folk har derfor ret til at modsætte sig, at Danmarks selvstændighed og selvbestemmelse krænkes. Sådanne krænkelser kan ske på forskellig vis:
Ethvert medlem af Dansk Samling bør derfor i ord og handling stå fast på, at Danmark som selvstændig nation, det danske sprog, den danske kultur og selve danskheden har en værdi i sig selv.
En del af det danske folk lever i Sydslesvig, syd for 1920-grænsen, og Dansk Samling anerkender, at de danske sydslesvigere skal støttes af Danmark, men først og fremmest er det vigtigt, at alle danske søger at holde en levende folkelig kontakt hen over grænsen ved lige, så danskheden i Sydslesvig kan styrkes. Dansk Samling ønsker også, at der knyttes tætte bånd til Skånelandene, som jo har en særlig historisk og folkelig tilknytning til Danmark.
”Frihed, sandhed og ret” - Disse tre ord betegner dét, der frem for alt må være ledetråden i beskæftigelsen med politik. Ingen af de tre begreber kan for så vidt gradbøjes. Ingen af dem er forbeholdt en bestemt gruppe hverken i det enkelte samfund eller i verden som helhed. Naturligvis kan der til tider være delte meninger om, hvad frihed, sandhed eller ret er, men overalt gælder det, at enhver må kæmpe for sin egen frihed uden at tage andres, at enhver skal sige og fremme sandheden, og at enhver kan kræve sin ret, og skal øve ret og selv må bøje sig for retten, og at enhver skal afholde sig fra at krænke andres ret. Dette gælder såvel det enkelte menneske som ethvert menneskeligt samfund.
Staten skal være stærk på de områder, der hører under dén, men til gengæld skal den holde sig tilbage på områder, hvor den ikke har noget at gøre. En stat, der begynder at ville styre folks levevis, tænkemåde eller børneopdragelse, er en spirende totalitær stat. Det, at staten skal være stærk på sine felter, må aldrig betyde, at den gør folket ufrit. Den moderne stat kan så let som et fingerknips blive det mest totalitære uhyre, verden endnu har set, og kun de folkevalgtes og embedsmændenes egen stadige tilbageholdenhed kan forhindre dette. Derfor er det vigtigt, at det klart tilkendegives, at man ønsker en sådan tilbageholdenhed.
Uden en stærk stat kan folket ikke være frit. Lige så farlig den stærke stat kan være for folkets frihed, lige så nødvendig er den stærke stat for den samme frihed. Det forudsætter blot, at staten er stærk på de områder, hvor den skal være det, men holder sig tilbage på andre områder. En stærk stat er nødvendig i den forstand, at der skal være stærke og kampklare militære styrker, der skal være velfungerende og ubestikkelige statslige myndigheder såsom skattevæsen, sundhedsvæsen og socialforsorg og sidst, men ikke mindst, skal staten på overbevisende måde sidde inde med samfundets voldsmagt, for uden et velfungerende, ubestikkeligt og stærkt politi er enhver tale om frihed ren ordflom, da kun statens håndgribelige styrke sikrer den enkelte borgers frihed til at færdes i sikkerhed for overfald, voldtægt, drab og røveri. Har staten ikke den fornødne styrke til at holde forbrydelse og udlevet ondskab nede, er der ingen frihed for almindelige mennesker.
Danmarks nuværende politiske system er indrettet på en måde, hvor folkevalgte ikke repræsenterer sig selv eller de mennesker, som har stemt på dem, men i stedet er underlagt partipolitiske interesser. Det er et system, som tillader ansvarsfraskrivelse for de folkevalgte og undergraver præmissen for et sandt repræsentativt demokrati.
Dette er i høj grad sket ved, at partier og ikke mennesker er gjort valgbare, og ved, at disse partier følgelig bemægtiger sig de folkevalgte forsamlinger. Det fostrer blokdannelse, ensretning, ideologisering og bevirker, at taktiske hensyn fordriver fornuft, personligt ansvar og samvittighed hos de individuelle folkevalgte.
Det er Dansk Samlings holdning, at enhver beslutningstager, lovgiver eller embedsmand har pligt til at tænke på helhedens vel, samtidig med at man, når man handler til gavn for helheden, må tage hensyn til alle berørte grupper, også selvom de ikke er stærke nok til at skaffe sig et mandat i folketinget. At man tager hensyn til helheden, betyder således ikke, at de enkeltes interesser er ligegyldige, men derimod at man skal anlægge et helhedssyn, således at fællesinteressen fremmes, samtidig med at alle grupper opfattes som en helhed, hvor ingen gruppe må lide uforholdsmæssigt, ligesom ingen gruppe må gavnes uforholdsmæssigt på andres bekostning.
Dansk Samling mener ikke, at et »politisk program«, der hævder at have svaret på alle samfundets problemer, eller som hævder at kunne løse menneskelivets problemer eller skabe det perfekte samfund ved nogle få kunstgreb, er troværdigt. Folket, landet og menneskelivet er derimod levende historie, og de, der tager den opgave på sig at blande sig i politik, kan kun være troværdige, hvis de opgiver fraserne og i stedet forholder sig til den forhåndenværende sag og den nuværende stilling og indtager deres standpunkt i overensstemmelse med deres samvittighed. Vi ønsker grundlæggende et opgør med blokpolitik og repræsenterer et tredje standpunkt, hvor politikeres personlige ansvar er i højsædet, og man som folkevalgt er bundet af sin egen samvittighed og pligten over for det bagland, man repræsenterer.
Igennem århundreder har Danmark været et kristent land, og det danske folk har været et kristent folk. Det betyder ikke, at alle danske er kristne, men danskheden er afgørende formet af kristendommen, og langt størstedelen af alle danske er nu engang af en kristen baggrund. Dansk Samling er ikke en forening kun for kristne, ligesom Dansk Samling ikke anser ikke-kristne landsmænd for ringere landsmænd. Det folkelige fællesskab må ikke splittes af trosspørgsmål, men Dansk Samling erkender kristendommens betydning for Danmark, såvel som dens fortsatte kulturelle og samfundsmæssige betydning. Dansk Samling fastholder dermed at den danske folkekirke er den evangelisk-lutherske kirke, at der i Danmark eksisterer trosfrihed, men ikke religionslighed, og at det er den danske folkekirke, som alene har en officiel plads i det offentlige rum.
Kampen for Danmark kan ikke vente. Det er vi i Dansk Samling godt klar over, men vores virke er 100% styret af vores medlemstal og frivillige bidrag. Vi modtager ingen støtte fra firmaer eller andre interesseorganisationer.
Vi tager imod alle bidrag, store som små, med taknemmelighed. De vil blive brugt med omtanke.
Ved større bidrag og spørgsmål herom kan du kontakte Landssekretæren på landssekr@dksamling.dk.
Støt ved bankoverførsel:
Reg.nr. 5960
Konto.nr 8046690
